RingCity Erhverv, der er en udspringer fra Ring3 Erhverv, har besluttet at ændre navnet på den københavnske afdeling til CPH Erhverv. Samtidig styrkes afdelingen med en nyansættelse.

RingCity Erhverv ændrer navnet på den københavnske afdeling til CPH Erhverv. De 2 afdelinger forsætter som hidtil, ligesom ejerkredsen stadig består af Søren Carlsen, Henrik Fich Mortensen og Klaus Hougaard Christensen.

Ring3 Erhverv vil stadig have fokus på udlejning og salg af investeringsejendomme langs Ring 3, og CPH Erhverv vil stadig have fokus på udlejning af erhvervsejendomme og salg af investeringsejendomme i København, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

NB! Finansiering af ejendom. Kurset afholdes d. 6. juni 2019.

- Navneskiftet skyldes udelukkende, at vi ønskede et navn, der lå lidt ”lettere” på tungen, samtidig med CPH erhverv giver en bedre forståelse for, at mæglerforretningens aktiviteter er centreret i København, lyder det.

RingCity Erhverv har blandt andet stået bag udlejningen af det 5.000 kvm nye street food-koncept i Boltens Gaard, der åbner forsommeren 2019, ligesom mæglerne har stået for salget af familien Køhlendorffs ejendomme på Frederiksberg.

Samtidig med navneændringen tilknyttes Marianne Bro til CPH Erhverv.

- Med ansættelsen af Marianne får vi en særdeles kompetent ejendomsmægler med en lang og fin historik hos CBRE. Marianne er særdeles stærk på retail, hvor hun med sin kreative tilgang til sagerne har været med til at løse mange spændende sager primært i København K. Marianne er tiltænkt til netop denne opgave, hvor vi hos CPH Erhverv ser et øget udbud af retail-lokationer, både i København K, og i brokvarterne. Vi har længe ledt efter en profil som Marianne har, og vi er derfor meget glade for, at hun er blevet en del af holdet, lyder det fra virksomheden.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS