I et byggeri i op til 11 etager opføres 315 lejelejligheder med 2-5 værelser i et projekt tegnet af Årstiderne Arkitekter. Lejlighederne ventes klar til indflytning i juni 2019.

Bygherrerne NREP og Arkitektgruppen holdt i går rejsegilde på 315 bæredygtige boliger på mellem 50 og 121 kvm tæt på Amager Strand. Projektet omfatter desuden 370 kvm erhverv og 198 parkeringspladser.

Boligbyggeriet Greensquare Garden, som ligger på Strandlodsvej 11B, opføres i 3 etaper, og allerede til juni næste år kan de første nye beboere flytte ind. I alt opføres 340 lejligheder, hvoraf de 25 er almene boliger fordelt på 1.780 kvm, på grunden som tidligere husede antikvitetshandlen Greensquare. Samtlige lejligheder i projektet vil være færdige i februar 2020.

NB! Amager: De store projekter. Konferencen afholdes d. 29. november 2018.

Nybyggeri efter høje standarder
Greensquare Garden er præcertificeret til DGNB Guld. Det betyder, at byggeriet som helhed lever op til nogle af de højeste miljømæssige, økonomiske, sociale, tekniske og procesmæssige krav efter international standard. Udvikling af nye, bæredygtige løsninger er et vigtigt fokusområde for både NREP og Arkitektgruppen og Greensquare Garden er et godt eksempel på partnerskabets strategi om brug af nye, bæredygtige løsninger i byggerierne. Her er blandt andet beton og tegl fra de tidligere bygninger på grunden genanvendt i det nye byggeri.

- Vi har alle et ansvar for at begrænse klimaforandringerne og ikke mindst i byggebranchen. Derfor er det vigtigt med DGNB Guld-certificeringen, som viser, at vi som udvikler, bygherre og entreprenør gør en indsats. Og så gør det selvfølgelig heller ikke noget at de kommende beboere kommer til at nyde godt af fordelene; blandt andet via et godt indeklima, lave udgifter til energi og vedligehold – og generel god samvittighed ved at bo i en bæredygtig bolig, lyder det fra Arkitektgruppen og NREP, som sammen står bag projektet.

NB! Boligbyggeri og boligmarked på Amager. Konferencen afholdes d. 30. april 2019.

Social bæredygtighed, som også et parameter for guld-certificeringen, afspejles blandt andet i byggeriets arkitektoniske udtryk, et godt indeklima grundet miljørigtige produkter og i gode udearealer i form af private terrasser og altaner og en stor, grøn fælleshave med masser af plads og muligheder for fællesskab. Derfra er der direkte adgang til den nye supercykelsti langs den nedlagte Amagerbane, Kløvermarken, metro og kun 10 minutters gang til Amager Strandpark.

Projektet er tegnet af Årstiderne Arkitekter med Henry Jensen som ingeniør.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i Jylland