Klagenævnet for Udbud har vurderet, at Region Hovedstaden begik fejl i bedømmelsesprocessen, da der skulle vælges et totalrådgiverhold til at tegne det nye akuthus på Bispebjerg Hospital.

Klagenævnet har afgjort, at regionen har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed - blandt andet ved at forskelsbehandle konkurrencedeltagerne under forhandlingsmøderne og dermed favorisere den ene af de 3 tilbudsgivere. Klagenævnet har også afgjort, at der er blevet videregivet fortrolige oplysninger til den ene tilbudsgiver under forhandlingsforløbet. Det fremgår af kendelsen fra klagenævnet.

- Jeg er meget ærgerlig over den ret markante kritik i afgørelsen, og vi tager selvfølgelig sagen meget alvorligt. Vi vil nu bede kammeradvokaten vurdere afgørelsen, så vi kan finde ud af, hvordan vi skal forholde os til de konkrete kritikpunkter, og hvad afgørelsen skal have af konsekvenser, siger koncerndirektør Jens Gordon Clausen.

Nævnet har ikke afgjort, at regionen har udpeget den forkerte vinder, men har konkluderet, at der er begået fejl i processen, og derfor har klagenævnet annulleret tildelingsbeslutningen. Blandt andet har man ved flere lejligheder ikke skrevet referater fra forhandlingsmøder, og det beklager hospitalsdirektør Anne Jastrup fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

- Vi har ansvaret for at køre en god proces, og det har vi ikke gjort i den her sag. Det giver anledning til en meget grundig refleksion hos os, siger hospitalsdirektør Anne Jastrup.

NB! Ørestad - nye planer og projekter for 10 milliarder. Konferencen afholdes d. 24. april 2018.

- Det har været en lang og slidsom sag for alle involverede parter, og jeg er meget ked af de fejl, der er begået i processen, tilføjer hun.

Set i bakspejlet konstaterer Anne Jastrup, at konkurrenceprocessen skulle have foregået bedre.

- Vi skal lære af det her - både hvad angår udbud, konkurrenceproces og evaluering, siger hun.

Klagenævnet afgørelse får ikke betydning for byggeriet af akuthuset, og Anne Jastrup glæder sig til det nye akuthus står færdigt.

- Det nye akuthus vil give et væsentligt løft til de fysiske rammer for patienter, pårørende og personale, siger hun.

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg skal opføres frem til 2025 på Bispebjerg Hospitals område. Projektet består af 5 delprojekter, hvoraf det største er Akuthuset med et budget på 1,6 milliarder kr. Desuden en Laboratorie- og Logistikbygning og Ny Psykiatri Bispebjerg, mens dele af de eksisterende bygninger renoveres. Et parkeringshus er blevet indviet. Projektet er finansieret af Kvalitetsfonden med 2,95 milliarder krr. og af Region Hovedstaden med 1,03 milliarder kr.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i København frem til 2030

Plejeboliger for 25 milliarder kr.