Regeringen vil afsætte 10 milliarder kr. til en ny boligfond og 22.000 nye almene boliger i de store danske byer frem mod 2035. Det fremgår af udspillet "Tættere på II – Byer med plads til alle", der også indeholder 4.000 studieboliger og en ny national arkitekturpolitik. Regeringen vil samtidig undersøge muligheden for en gennemgribende ombygning af Nationalmuseet.

Regeringen præsenterede i går, den 12. oktober 2021, et nyt boligudspil, der skal sikre 22.000 nye almene boliger. Konkret foreslår regeringen at etablere en ny fond for blandede byer på 10 milliarder kr., der frem til 2035 skal understøtte opførelsen af billige almene boliger i landets store byer.

Forslaget vil føre til 22.000 nye almene boliger, foruden de allerede planlagte. Boligerne skal typisk være lejligheder på 80-90 kvm lejlighed til  8.000 kr. om måneden.

Almene boliger: nyeste udvikling. Konferencen afholdes den 23. november 2021.

I København skal der gøres en ekstra hurtig indsats for de mange studerende, der i dag har svært ved at finde et SU-venligt sted at bo, og derfor foreslår regeringen at undersøge en hurtigere etablering af 4.000 nye studieboliger, eksempelvis i Nordhavn.

Regeringen vil ligeledes arbejde for at indgå konkrete aftaler med de større bykommuner for at få sat gang i byggeriet af billige boliger i nye boligområder. Og så foreslår regeringen, at der oprettes en særlig ansøgningspulje på 1 milliard kr., der skal gøre det muligt for almene boligorganisationer at købe private udlejningsboliger og omdanne dem til almene boliger.

Almene boliger: store projekter AARHUS. Konferencen afholdes den 28. oktober 2021.

Endelig vil regeringen også undersøge muligheden for at etablere en helt ny andelsboligform.

- Hvis vi vil skabe balance i hele Danmark, er vi nødt til også at skabe balance i vores store byer. Den balance tipper, når det er svært for almindelige mennesker at finde en bolig, og når nye boligområder er på vej til at udvikle sig til velhaverkvarterer. Vi vil derfor nu sætte os i spidsen for at bygge flere almene boliger, så vi sikrer blandede byer, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Strategiske partnerskaber. Konferencen afholdes den 11. november 2021.

Regeringen vil samtidig understøtte, at den høje almene byggeaktivitet bliver ledsaget af gennemtænkte arkitektoniske løsninger. Regeringen vil nedsætte en ekspertgruppe, som skal udforme en ny national arkitekturpolitik, der understøtter ambitionen om blandede byer med plads til alle.

Store dele af Nationalmuseets lokaler er ikke længere egnet til moderne formidling. Regeringen vil derfor igangsætte en forundersøgelse, der skal undersøge muligheden for en gennemgribende fornyelse af museets lokaler i København.

Nordhavn - udviklingsplaner, Nordhavnstunnel, Lynette-øen og Refshaleøen. Konferencen afholdes den 2. marts 2022.

- Nationalmuseet skal være et samlingspunkt for formidlingen af danmarkshistorien til alle danskere og turister. Det kræver moderne faciliteter på museet. Regeringen vil derfor undersøge rammer og muligheder for, at Nationalmuseet kan bygges om til et topmoderne museum, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den nye Planlov KURSUS