Byrådet i Roskilde sætter gang i arbejdet med en ny lokalplan for et projekt med over 150 boliger fordelt på 22.650 kvm, hvoraf 2.770 kvm etableres i en eksisterende bygning. Bygningen ønskes bevaret, da den "repræsenterer en stærk kulturhistorisk og arkitektonisk værdi". 

Det er Gjørup-familien, der står bag planen om at bygge boliger i den gamle højskole på Frederiksborgvej i Himmelev i Roskilde. Projektet er nu rykket et skridt nærmere, idet byrådet i Roskilde den 11. september 2019 godkendte, at der bliver udarbejdet et lokalplanforslag for projektet. 

Højskolebygningen blev opført i 1907 og er af Kulturarvsstyrelsen kategoriseret som bygning med høj bevaringsværdihed. Højskolen er inspireret af de gamle herregårde med sine røde mursten og ligger med udsigt over Roskilde Fjord. Siden 2006 har højskolen stået tom, og bygningen er præget af både indvendigt og udvendigt forfald. 

- For godt og vel 10 år siden vedtog det daværende byråd den gældende lokalplan for området. På det tidspunkt lignede det en rigtig god plan, og jeg mener sådan set fortsat, at det er en fin lokalplan. I hvert fald i teorien. For efter 10 år er der fortsat ikke sket noget, og det efterlader byrådet med 2 muligheder: Enten skal vi holde fast i den gældende lokalplan og håbe på det bedste, eller også skal vi forsøge at gentænke balancen i lokalplanen for at gøre det muligt at skabe udvikling i området, sagde formand for Plan- og Teknikudvalget, Daniel Prehn, på byrådsmødet.

NB! Bofællesskaber og nye boformer. Konferencen afholdes d. 28. november 2019.

Lokalplanens formål er at sikre, at den eksisterende højskolebygning på 2.770 kvm bevares og renoveres, så den fremstår som bebyggelsens dominerende hovedbygning. Minimum halvdelen af højskolebygningens stueetage skal anvendes til offentlige formål og/eller beboerhus.

Bebyggelsen gives en landskabelig og åben karakter med et stort sammenhængende og offentligt parkrum, og parkering til de kommende boliger skal primært etableres i parkeringskældre.

Foruden boliger i højskolebygningen planlægges 4 punkthuse med i alt 64 boliger fordelt på 7.400 kvm, 4 parcelhuse på i alt 1.000 kvm, 36 terrassehuse på sammenlagt 4.350 kvm og 50 rækkehuse på 7.130 kvm.

Laban Arkitekter har udarbejdet en skitser for projektet (PDF).


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland