Bofællesskaber og nye boformer

Baggrund

Der er fremgang i boligbyggeriet, og samtidigt pibler det frem med nye måder at tænke bolig på. Især er de kollektive boformer på kraftig fremmarch båret frem af bl.a. stor tilflytning af unge til byerne og behovet for hurtigt og billigt at dække deres boligbehov.

Den kollektive boform nyder også stigende popularitet blandt de ældre. Ændringer i livsstil og sociale mønstre får stadig flere singler, børnefamilier og seniorer til at vælge denne model.

Knap 200.000 husstande på landsplan består i dag af flere familier – et tal der er vokset med 25 procent de seneste 10 år.

Benævnelsen kollektive boformer dækker over mange måder at indrette sig på, hvad det individuelle og det kollektive angår, fra traditionelle kollektiver, hvor man deler et hus eller en stor lejlighed og er fælles om det meste, til mere uforpligtende bofællesskaber, der består af selvstændige lejligheder med fællesarealer.

Forskelle vedrører også, hvem der er udvikleren bag projektet, alt efter om kollektivet udvikles af de fremtidige beboere, der slår sig sammen i en initiativgruppe for at udvikle bofællesskabsprojektet, det så kaldte "Bottom-up" proces, eller af bofællesskaber, der udvikles af professionelle aktører, der være sig private ejendomsudviklere eller almennyttige selskaber, de så kaldte "Top-down" bofællesskaber.

Hvad ejerskabsformer angår, kan bofællesskaber bestå af ejerboliger, udlejningsboliger, andelsboliger, almene boliger eller en blanding af flere ejerskabsformer.

Hvis et bofællesskabsprojekt skal lykkes, skal der et stærkt samarbejde til mellem flere aktører, kommune, lokale borgere, bygherre/investor og kollektive byggegrupper.

Program

09.00 Registrering og morgenmad
09.30 Velkomst
09.35 De forskellige former for bofællesskaber
Hvilke former for bofællesskaber er der? Fra de små, intime kollektiver til store økosamfund, fra selvgroede fællesskaber til de som skabes af virksomheder og boligselskaber. Hvordan kan vi effektivisere opstartsprocessen mhp at øge succesraten for nye bofællesskab-initiativer ved at forene erfaringerne fra kollektiver og økosamfund med en professionel tilgang?

Rudy Madsen , Bofællesskab.dk

Camilla Nielsen-Englyst , Fællesskabs- og inddragelseskonsulent, Bofællesskab.dk

10.00 Jura bag kollektive boformer - hvordan får man dem til at fungere og nå sit mål?
Mange nye boligkoncepter bygger på fællesskabstanken, hvor beboerne i et boligområde indgår i et samarbejde omkring daglig drift, vedligeholdelse og evt. andre aktiviteter. Hvordan får man fællesskabet til at fungere og komme i mål med projektet? Hvilke faldgruber er der, hvilke løsninger og hvilke erfaringer har man høstet på området? Ejerform, vedstægter, selskabsformen i udviklingsfasen og efter afsluttet etablering, samarbejde og partnerskab med andre aktører

Line Barfod , Advokat, Advokaterne Foldschack | Forchhammer | Dahlager

10.25 Kommende bofællesskab med 300 beboere i Københavns centrum
Foreningen Urbania vil i samarbejde med Boligselskabet AKB, København opføre et bæredygtigt bofællesskab til ca. 300 beboere på hjørnet af Lundtoftegade og Borups Allé på Nørrebro. Urbania er blevet stiftet i 2010 og har høstet betydelige erfaringer, hvad etablering af bofællesskaber angår. Hvilke erfaringer har man høstet? Fordele ved samarbejdet med et alment boligselskab? De optimale samarbejdsmodeller med almene boligselskaber.
10.50 Kaffepause
11.20 Kommunens politik over for bofællesskaber
Flere og flere mennesker, både unge, ældre og familier vil gerne bo i bofællesskab og dertil kommer, at bofællesskaber spiller en vigtig social rolle idet de forebygger ensomhed og giver folk øget livskvalitet. Når etableringen af bofællesskaber lykkes, er det ofte resultatet af et stærkt samarbejde mellem kommune, lokale borgere, bygherre/investor og kollektive byggegrupper. Hvad kan en kommune gøre for at fremme etablering af bofællesskaber? Lokalplaner, adgang til velegnede grunde og ejendomme, støtte til alment boligbyggeri og kollektiver på andelsbasis. Hvordan kan bofællesskaber bidrage til byen?
11.45 Privat udvikler bag økologisk landsbykoncept på kollektivbasis
Eco Village er navnet på et bæredygtigt landsbykoncept, som tilbyder boliger i bofællesskaber i hele Danmark. Konceptet bygger bl.a. på modulbyggeri, fællesspisningen og deleelbilen, solcellerne og en genbrugsstation. På nuværende tidspunkt opretter Eco Village landsbyer på kollektivbasis i Lejre, Investeringer bliver på 115 millioner. Undervejs er 7 andre projekter i undervejs i Ørestad i København samt i Ballerup, Roskilde, Vejle, Hørsholm og Stigsborg. Eco Village samarbejder med flere private ejendomsudviklere. Hvordan er konceptet skruet sammen og hvem er målgruppen? Hvodan fungerer samarbejde med en privat ejendomsudvikler? Hvordan finansieres projekterne og er det muligt at finde investorerne? Hvad forventer investorerne af et godt projekt?

Rikke Amalie Søndler , Partner, stifter, Eco Village

12.10 Finansiering af bo- og byggefællesskaber
Hvilke muligheder er der for at finansiere bo- og byggefællesskaber? Hvilket ejerskabsform ser man helst som en långiver: eje-, leje, andel eller almen bolig? og hvilke betingelser skal ellers være opfyldt?

Christian Barret , Erhvervscenterdirektør, Arbejdernes Landsbank

12.35 Spørgsmål og afslutning
12.40 Frokost
Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her

De kommer også

Advokaterne Foldschack | Forchhammer | Dahlager

Line Barfod

Arbejdernes Landsbank

Christian Barret

Bofællesskab.dk

Rudy Madsen
Camilla Nielsen-Englyst

By & Havn

Michael Lundgaard

Eco Village

Rikke Sønder Larsen

Odense Bolig

Jimmy Andersen
Jens Poul Madsen
Niels Jørgen Andersen

Andre konferencer

Tilmeld dig her