Dansk Byggeri ønsker Mette Frederiksen tillykke med den nye politiske aftale mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Det er positivt med høje ambitioner for klimaet, lyder det fra brancheorganisationen.

Overordnet set er ifølge Dansk Byggeri det positivt, at partierne bag aftalen er enige om, at arbejdsudbuddet skal øges, og Dansk Byggeri glæder sig over, at aftalen om seniorpension fra maj nu står ved magt, og at det bliver lettere at tiltrække faglærte medarbejdere fra lande uden for EU. Men der er også torne i den politiske aftale.

- Mange virksomheder, også i byggeriet, har stadig svært ved at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Og det er et rigtigt princip, at initiativer, der mindsker beskæftigelsen, som minimum skal modsvares af initiativer, der øger beskæftigelsen. Derfor er det godt, at raske ældre, der er i stand til at arbejde, ikke får ret til at gå tidligere på pension, og at flygtninge, der har været i arbejde i 2 år, får lov at blive i landet, så længe de har et job. Vi mener dog, at det bør gælde for alle flygtninge i ordinær beskæftigelse, siger administrerende direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Til gengæld vil det ramme dansk erhvervsliv, at arveafgiften ved generationsskifte af familieejede virksomheder sættes op fra 5 til 15 procent.

- Det er penge, der allerede er betalt skat af én gang. En forhøjelse af arveafgiften ved generationsskifter kommer til at dræne ikke mindst de mindre virksomheder for kapital og hæmme væksten i dansk erhvervsliv, siger Lars Storr-Hansen.

Hvor skal pengene komme fra?
Aftalen lægger op til en række forbedringer af velfærden for både børn, ældre og borgere uden for arbejdsmarkedet, på sundhedsområdet osv. Og Dansk Byggeri venter med bekymring på, hvad der ligger i aftalens ord om ”målrettede skattestigninger”.

NB! Etagebyggeri i træ. Kurset afholdes d. 23. oktober 2019.

- Partierne bag den politiske forståelse har ikke mange bud på, hvor pengene til de mange udgiftskrævende initiativer skal komme fra. Her ligger en meget stor opgave, hvis der samtidig skal være balance på de offentlige finanser, og det økonomiske råderum skal øges. Det er helt afgørende, at virksomhedernes konkurrenceevne ikke svækkes. Konkurrencedygtige virksomheder er forudsætningen for øget velfærd, siger Lars Storr-Hansen.

Klare mål for energibesparelser i bygninger og byggeri
En reduktion af drivhusgasserne med 70 procent om 11 år meget ambitiøst, og det kan ikke nås uden bindende mål og en massiv indsats for at spare på energien i vores bygninger og boliger. Derfor er Dansk Byggeri glad for, at den politiske aftale lægger op til, at man vil indføre krav til energibesparelser i offentlige bygninger og formulere en national strategi for bæredygtigt byggeri.

- Det er der brug for, og bygge- og anlægsvirksomhederne er klar til at tage udfordringen op. Vi ser frem til at drøfte, hvordan man kan energieffektivisere både gamle og nye bygninger. Og branchen er klar til at bidrage med nye ideer og måder at bygge og renovere mere energivenligt hele vejen rundt, også når det gælder de byggematerialer, der anvendes, siger Lars Storr-Hansen.

- Vi glæder os til at indgå i konkrete drøftelser med det nye ministerhold, når det er på plads.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Stormflodssikring af by- og landområder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030