Ny helhedsplan lægger op til udvidelse af højhus og butikscenter samt byggeri 4-6 etager i Viby C og i 3-4 etager langs Skanderborgvej.

Den overordnede planstrategi for Aarhus Kommune lægger op til, at der skal være plads til 450.000 aarhusianere og 250.000 arbejdspladser i 2050, uden at byen vokser væsentligt i areal. Der skal derfor fortættes i eksisterende byområder. Det gælder blandt andet i Viby.

En helhedsplan for Viby med særligt fokus på en 5 kilometer lang strækning langs Skanderborgvej skal sætte retning for den fremtidige byudvikling i bydelen. Helhedsplanen blev den 26. april 2021 behandlet i Magistraten.

Almene boliger: store projekter AARHUS. Konferencen afholdes den 28. oktober 2021.

- Viby har masser af potentiale, men det er ikke alle steder i bydelen, at vi har fået indfriet potentialet endnu. Helhedsplanen skal sætte retningen for den fremtidige byudvikling i Viby. Med byudviklingsindsatser, klima- og infrastrukturprojekter skal bydelen opgraderes, så Viby bliver en bedre og mere sammenhængende bydel med et trygt og blomstrende byliv, udtaler Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.

I helhedsplanen lægges der op til, at der skal introduceres nye boligtyper og ejerformer som kan understøtte en mere blandet beboersammensætning på kvartersniveau. Almene og private boliger skal blandes.

JYLLAND Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye 2021-regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 7. april 2022.

Viby C er det område med det største vækstpotentiale, fremgår det af planen. Det er Vibys handelscentrum med storcenter, fastfoodkæder og banker, hvor der endvidere står et højhus. I helhedsplanen arbejdes der med en idé om en begrønning af højhusets facade, og tårnet tilføres nye, lette etager øverst.

Endvidere lægges der op til, at Viby Centret udvides mod Skanderborgvej mod sydøst, mod Viby Ringvej mod sydvest og mod Stenkildevej mod nordøst gennem inddragelse eksisterende parkeringsområder og ubrugte flader omkring det eksisterende Viby Center. På den sydøstlige side af Centret fortættes med karréstrukturer med nye boliger, og det nuværende parkeringsområde overdækkes med en rekreativ tagflade omkring et højere byggeri.

JYLLAND: TRÆ-byggeri - udfordringer, løsninger og økonomi. Konferencen afholdes den 2. december 2021.

Overordnet er er det intentionen, at byudviklingen tillader større projekter i Viby C, hvor der må bygges i 4-6 etager. I enkelte særlige tilfælde kan der punktvist bygges højere, forudsat en høj arkitektonisk, bymæssig og indholdsmæssig kvalitet.

Langs Skanderborgvej må nye byggeprojekter maksimalt være i 3-4 etager. Ved Mega Syd, JyllandsPosten, ved Øllegårdsvej og mod Marselis Boulevard tillades 1-2 etager mere forudsat en høj arkitektonisk, bymæssig og indholdsmæssig kvalitet.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Stormflodssikring af by- og landområder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS