PFA Pension har købt 88.000 kvm SAS-ejendomme på Amager for 735 millioner kr. og sikret sig byggeret til yderligere 33.000 kvm. Pensionsselskabet er klar til at investere yderligere 2 milliarder kr. i byggeri af boliger, butikker, kontorer og muligvis et hotel på ejendommene.

PFA Pension er ifølge Berlingske Business klar til at investere 2 milliarder kr. i udvikling af de SAS-ejendomme, som selskabet har erhvervet. Der skal både rives ned og bygges nyt på grundene, som ligger klos op ad metroen på Amager. Som følge af princippet om stationsnærhed, forventer selskabet at få tilladelse til at bygge endnu tættere, end der i forvejen er lagt op til.

- Det kunne måske være 30.000 kvm, hvis vi får fuld medvind på bakken. Men vi skal drøfte projekterne nærmere med de 2 kommuner, og der skal udarbejdes nye lokalplaner for dele af områderne, siger Michael Bruhn, direktør for PFA Ejendomme, til Berlingske Business.

Han bemærker, at SAS-bygningerne ligger i et område, der er blevet langt mere attraktivt for både boliger og kontorer, med realiseringen af metroen samt byggerierne af Den Blå Planet, Amager Strandpark og anlæggelsen af et stort rekreativt område. Dertil kommer udbygningen af Sølvkysten på Østamager, hvor attraktive lejligheder skyder op i et sandt byggeboom.

NB! ByensEjendom afholder konferencen: Sølvkysten på Amager udbygges for 30 milliarder. Konferencen afholdes d. 9. september 2014

Samtidig hæfter han sig ved, at udbygningen kan forløbe over flere etaper, fordi en stor del af de eksisterende lejemål først udløber i 2018. Området ved Hedegårdsvej vil efter planen udgøre 1. etape. Her skal bygningen, der tidligere rummede SAS' datacenter enten rives ned og erstattes af almindelige boliger eller forhøjes med 2-3 etager og omdannes til ungdomsboliger. Pensionsselskabet planlægger derudover at opføre et bolighøjhus med butikker i stueplan, et parkeringsanlæg, samt at genoptage arbejdet med højhusprojektet Tårnby Towers, som er udarbejdet af tegnstuen Adept.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Ungdomsboliger på et modent marked

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS