PFA har rundet investeringer for 100 milliarder kr. i alternativer og ejendomme. Størstedelen af væksten i pensionskassens ejendomsinvesteringer de kommende år vil ske i udlandet.

PFA har i de seneste år investeret massivt i ejendomme og inden for området af alternative investeringer, så de 2 områder i dag udgør 20 procent af PFA’s portefølje og har rundet en værdi på mere end 100 milliarder kr.

Afdelingen for alternative investeringer består i dag af 21 personer, og har i dag opbygget en portefølje på mere end 44 milliarder kr. i unoterede aktier, infrastruktur og kredit. Det har gjort, at PFA de seneste år har været part i nogle af de største og mest omtalte handler inden for alternativer blandt andet med opkøbet af TDC og investeringer i Nykredit, Interpark, Scandlines, Danmarks Skibskredit og Avantor.

Samtidig har PFA investeret massivt i den grønne omstilling og er i dag medejer af verdens største havvindmøllepark Walney Extension Offshore Wind Farm og er en del af finansieringen bag havvindmølleparken Hornsea 1, der er under opførelse med sine 174 kæmpemøller. Samlet vil disse parker komme til at levere strøm svarende til årsforbruget i halvanden million husstande. Oveni har PFA investeret i 6 engelske solcelleparker.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 3. marts 2020.

Det andet ben inden for området af unoterede investeringer er ejendomme. PFA har gennem de seneste år opbygget Danmarks største portefølje af ejendomsinvesteringer for godt 57 milliarder kr. (eksklusive tilsagn), der spænder fra udlejningsboliger og kollegier i Danmark til delekontorer i London og laboratoriefællesskaber i USA.

PFA’s ejendomsafdeling tæller i dag 14 medarbejdere, som har fokus på investeringer inden for områder, hvor analyser viser, at der i fremtiden vil komme øget efterspørgsel. Det er for eksempel inden for boliger til det stigende antal seniorer og lager- og logistikfaciliteter i forbindelse med øget internethandel. Desuden arbejder ejendomsafdelingen med at komme tidligst muligt ind i nye investeringer og eventuelt påtage sig noget af udviklingsopgaven for at spare mellemleddet, sikre kvaliteten af byggeriet samt skabe mulighed for et højere afkast til kunderne.

- I PFA ser vi ind i fremtidige megatrends med vores ejendomsinvesteringer, og vi har opbygget en diversificeret portefølje, hvor vi er med til at sikre et alsidigt boligudbud i danske vækstbyer i hele landet gennem udlejningsboliger, og hvor vi også tager del i internationale udviklinger inden for for eksempel delekontorkoncepter og understøttelse af øget internethandel. Vi kigger i de kommende år mere mod udlandet, herunder både Europa, Asien og USA. Ejendomme er stabile og meget langsigtede investeringer og udgør derfor en vigtig brik i at kunne skabe gode pensionsopsparinger til kunderne, siger Allan Polack. 

Eksempler på markante ejendomsinvesteringer de senere år er PFA’s tilsagn om at bygge 4 kollegier i landets største uddannelsesbyer, investering i 3.316 udlejningsboliger over hele landet samt købet af de ikoniske bygninger Forum på Frederiksberg og Købmagergades Postkontor i København. 

45 procent af PFA’s ejendomsinvesteringer ligger lige nu i Danmark, og 55 procent i udlandet.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Logistik og industri - fart på nye muligheder