Pensionsselskab står bag 12.310 kvm stort bolig- og erhvervsprojekt med bærende konstruktioner i træ på stærkt forurenet grund i Lyngby.

Politikerne i kommunelbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune godkendte på det seneste møde, at der sættes gang udarbejdelsen af en lokalplan for et bolig- og erhvervsprojekt på Lundtoftevej 162.

Her vil PensionDanmark bygge 10.860 kvm boliger og 1.450 kvm erhverv. Projektet omfatter 160 boliger til fortrinsvis PhD-studerende, PostDoc’er og forskere med tilknytning til DTU og andre virksomheder i området. Byggeriet skal certificeres til DGNB-guld og svanemærkes.

Kun Nye Borgelige stemte imod igangsættelsen af lokalplanen med henvisning til kapacitetsudfordringer på især daginstitutionsområdet. På byrådsmødet slog borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Sofia Osmani (C), dog fast, at det ikke bør give anledning til problemer i netop denne sag.

Milliardbyggeri i Helsingør, Nivå og Whiskybæltet. Konferencen afholdes den 10. november 2022.

- Det er rigtigt, at daginstitutionsbørnene, dem er vi lidt udfordrede på, men der er vi jo også i gang med en plan for at bygge nogle flere daginstitutionspladser, sagde hun på byrådsmødet.

- Til gengæld ligger det lige ved siden af en folkeskole (Lundtofte Skole, red.), som vi forhåbentligt snart er ved at lægge sidste hånd på renoveringen af. Og det betyder altså, at vi har en skole, som har plads til 3 spor, men hvor eleverne i skoledistriktet måske kun rækker til 2-2,5 spor. Så jeg vil faktisk se det som helt utroligt positivt, hvis der flytter en masse dejlige forskere ind med børn i skolealderen. Og så tager jeg gerne et par daginstitutionsbørn med i købet, hvis det er sådan, det skal være, sagde borgmesteren videre.

Ballerup: de store projekter. Konferencen afholdes den 14. september 2022.

Tegnestuen Vandkunsten har sat stregerne til bebyggelsen, som efter planen skal opføres som en karrebebyggelse mod syd, vest og nord og 2 punkthuse placeret i gårdrummet, der fungerer som bebyggelsens primære opholdsareal. Projektet opføres med bærende konstruktioner i træ fra stueetagen og op.

Projektet omfatter 46 styk 1-værelsesboliger under 50 kvm, 105 styk 2-3 værelsesboliger under 95 kvm og 9 styk 3-værelsesboliger over 95 kvm.

Den nye bebyggelse opføres på den såkaldte Atlasgrund i forlængelse af de 17.500 kvm ungdomsboliger, som Scandi Byg har opført for PensionDanmark på den vestlige del af grunden. De er ligeledes tegnet af Tegnestuen Vandkunsten.

Byudvikling på havne - best practice. Konferencen afholdes den 24. maj 2022.

Tidligere undersøgelser har vist, at hele Atlasgrunden er stærkt forurenet med især stofferne trichlorethylen og tetrachlorethylen. Af et notat fra Cowi fremgår det, at det ikke vurderes muligt at oprense forureningen ved bortgravning under de planlagte bygninger, da forureningen består af flygtige chlorerede stoffer.

Derfor skal indeluften i boligerne sikres, ligesom der skal sikres mulighed for at Regionen Hovedstaden på et senere tidspunkt kan oprense forureningen i jorden under bygningerne.

"Som ved de nyopførte ungdomsboliger på nabogrunden planlægges det at sikre indeluften i boligerne, ved at etablere ventilerede drænlag under den sydlige halvdel af byggeriet, mens den nordlige del af byggeriet planlægges sikret ved naturlig ventilation af parkeringskælderen", skriver Cowi.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS