Byudvikling på havne - best practice

Havnen er det største aktiv i både store og mindre byer, fordi tæthed til vandet og miljø er meget vigtigt. Strategisk velvalgte byggerier og initiativer i havnen udvikling kan være helt afgørende for skabelsen af byens image og i øvrigt en god forretning. Flere havneprojekter har i årevis været i gang i de store og mellemstore byer, heriblandt København, Aarhus, Aalborg, Odense, Køge og Fredericia mm. og nu er turen kommet til en række nye byer, hvor byudvikling skal erstatte de kommercielle havneaktiviteter. Hvilke ejendomsrelaterede muligheder er der i forbindelse med udvikling af havneområder, og hvordan er balancen mellem byudvikling ved havnene og de kommercielle havneaktiviteter med til at skabe vækst til byen.

Joseph Alberti , Head of Research, EDC Erhverv Poul Erik Bech

Hamborgs Hafen City er blevet en model for byudvikling på havneområder og et studietursmål for mange danske byudviklere. I Hamborg har man valgt at bevare mange af de eksisterende erhvervsbygninger, selv om de ikke altid er fredede eller bevaringsværdige. Samtidig har man satset på kulturaktiviteter og beholdt industrihavnfunktioner i dele af havnen. Hvor relevant er Hamborgmodellen for danske havneprojekter? Hvilke byudviklingsrelaterede og arkitektoniske muligheder er der i forbindelse med udvikling af havneområder?

Transformationen af havneområderne er ofte meget sammensatte og komplekse processer i milliardklassen, der inddrager mange interesser og aktører. Hvordan får man det hele til at lykkes?

I processen med at omdanne havne ses det også ofte, at bygninger på havnen får en midlertidig anvendelse. Det sker for at bevare en levende og aktiv havn, mens projektet udarbejdes og igansættes. På den måde rummer havnen hele vejen gennem omdannelsen funktioner, som kan benyttes af og skaber mening for en række forskellige brugergrupper heriblsandt de fremtidige udviklere og investorer i området.

En lang række havneområder er under markant forandring. Logistik og industri afløses af byliv og handel. Hvad skal der til, for at gøre et gammelt havneområde attraktivt for boligkøberne og kontorarbejdspladserne? Hvordan kan et attraktivt byliv løfte værdien af bolig- og erhvervsarealerne? Hvilke funktioner kan indpasses? Hvordan sikrer man den rigtige placering af de nye havnefunktioner i forhold til det øvrige byrum? ICP har bl.a. være med i udviklingen af Nordhavn, Fisketorvet, Køge Kyst og Fredericia C.

Jens Chr. Petersen , Direktør Indehaver, cand. merc., ICP

Eksisterende bygninger kan repræsentere en betydelig værdi for de nye bydele, der opsår på havneområder, hvor de foruden nyttige kvadratmeter kan både tilføre stemning og forankre området i dets historie. Hvad kan havnens eksisterende bygninger bruges til? Muligheder for optimering og omdannelse.

Realise har foretaget en modelberegning af de økonomiske effekter af en transformation af indre del af Kolding Havn fra erhvervshavn til en ny bydel med boliger, kontorerhverv, restauranter/cafeer og detailhandel. Modelberegningen viser, at det vil være forbundet med betydelige positive økonomiske effekter for Kolding Kommune at transformere den indre del af Kolding Havn en ny attraktiv bydel i Kolding. Hvordan kan metoden bruges i andre havnetransformationsprojekter?

Brian Gardner Mogensen , Adm. direktør , Realise

En aftale om placeringen af Næstved Erhvervshavn er i maj 2021 faldet på plads og et af de største byudviklingsprojekter i kommunens historie kan gå i gang på de tidligere industrihavsområder.

Vordingborg Havn udvikles i øjeblikket så der både kan komme større skibe og mere erhvervsaktivitet. Samtidigt bliver der 440.000 kvm ekstra grundarealer, som også skal bruges til byudvikling. Vordingborg Havn udvides i etaper, og der er udarbejdet en masterplan med 5 udviklingsetaper, hvoraf etape 1, 2 og 3 er allerede afsluttet.

Det bliver C. F. Møller Architects, der skal udarbejde forslag til en helhedsplan for den nuværende erhvervshavn i Nykøbing Falster til en ny bydel med boliger med blandede ejerformer, hotel og restauranter. Planen for havnen skal ligge klar i slutningen af august 2021.  Hele udviklingen vil foregå over 10-15 år, og Guldborgsund Kommune allerede har afsat 100 millioner kr. til en ny bydel med boliger, hotel og restauranter. Der skal dog også investorer ind over projektet.

Julian Weyer , Partner. Arkitekt maa, C.F. Møller