Fynsk entreprenør skal bygge 97 boliger på den 13.800 kvm store grund, som pensionsselskab har købt i Kalundborg.

AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, kan efter planen til efteråret tage første spadestik til opførelsen 97 svanemærkede boliger i Klosterparken i centrum af Kalundborg. For AP Ejendomme har købt en 13.800 kvm stor grund i parken af Kalundborg Kommune. Selskabet overtager grunden den 1. oktober 2022.

De 97 boliger, der bliver fra 49-110 kvm, er fordelt på 7 punkthuse med 8.800 kvm bolig. Fælles for boligerne er, at de alle får altaner med udsigt til Klosterparken. Udover at blive certificeret med Svanemærket vil boligerne i fundamenterne blive opført med Aalborg Portlands CO2-reducerede cementtype, FutureCem, der har op til 30 procent lavere CO2-aftryk. Boligerne er tegnet af Arkitema.

- Kalundborg Kommune er inde i en rivende udvikling, der tiltrækker både virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Dermed vil der være et øget behov for flere og moderne boliger i Kalundborg, og det er vi glade for, at vi kan være med til at bidrage til med købet af grunden, siger administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson.

Kalundborg: et vækstcenter for enden af Kattegatforbindelsen. Konferencen afholdes den 6. september 2022.

Han kan samtidig fortælle, at det bliver totalentreprenøren 5E Byg, der kommer til at stå for opførelsen af de 97 boliger.

- Vi har efterhånden arbejdet sammen med 5E Byg på mange af vores projekter, og vi kan altid regne med, at tidsplanerne bliver overholdt. Ligesom kvaliteten på arbejdet fra 5E Byg er i top, fortæller Peter Olsson, der forventer, at de 97 boliger er afleveret i april 2024.

Hos 5E Byg er de glade for endnu engang at skulle opføre et projekt for AP Ejendomme.

- Det er et spændende projekt, som AP Ejendomme arbejder med i Kalundborg, og vi er glade for, at vi kan være med til at stå for realiseringen af boligerne. Nu ser vi frem til endnu et godt samarbejde med AP Ejendomme og ikke mindst til byggestarten i løbet af efteråret, siger Torben Nielsen, teknisk direktør hos 5E Byg.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i Jylland

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030