Industriens Pension investerer i et projekt med 190 boliger i det nye kvarter Åbyen i Aarhus. Udviklings- og entreprenørselskabet KPC og det associerede selskab Raundahl & Moesby står for entreprisen.

Industriens Pension er nu i samarbejde med KPC klar til at skyde gang i anden etape af den nye bydel Åbyen på den tidligere fragtmandscentral i Aarhus. Det sker ved en investering i 190 nye lejligheder i det nye boligkvarter, der ligger ved Søren Frichs Vej 2-3 kilometer vest for Aarhus centrum.

De nye boliger kommer samlet til at udgøre 16.800 kvm fordelt på lejligheder på mellem 56 og 126 kvm. Byggetilladelsen er modtaget, og byggeriet forventes påbegyndt i løbet af marts.

- Åbyen er et af de mange spændende nye boligområder i Aarhus, der opstår i disse år for at imødekomme den betydelige befolkningsvækst i byen. Vi glæder os over at bidrage til at udvikle området med et kvalitetsprojekt, der samtidig vil skabe stabile og gode afkast til vores medlemmer, siger ejendomsinvesteringschef i Industriens Pension, Kenneth Olsson.

Klassisk karrébebyggelse med grøn gårdhave
Projektets totalentreprenør bliver det af KPC delvist ejede datterselskab Raundahl & Moesby, mens tegnestuen Luplau & Poulsen Arkitekter har stået for arkitekturen. Ingeniørarbejdet leveres af Ingeniør’ne fra Esbjerg.

NB! Herning: De store projekter. Konferencen afholdes d. 8. maj 2019.

- Hos KPC er vi rigtig glade for, at det er lykkedes os at indgå aftale med en meget kompetent investor som Industriens Pension om dette projekt. Som provinsens største by er Aarhus et naturligt omdrejningspunkt for KPC’s aktiviteter, og vi har af samme årsag netop åbnet et kontor i Risskov for at komme endnu tættere på såvel dette projekt som vores øvrige projekter i byen, siger udviklingsdirektør Henrik Hoffmann fra KPC.

De nye lejligheder opføres i en klassisk lukket karrébebyggelse med fælles grøn gårdhave, tagterrasser og forskellige fællesfaciliteter. Det bliver dels klassiske, velindrettede lejligheder med altaner, dels Townhouses-inspirerede lejligheder i to plan med tilhørende forhave.

Byggeriet forventes at stå færdigt i første halvdel af 2021, og udlejningen vil blive påbegyndt cirka et halvt år før. Industriens Pension investerer lidt over 500 millioner kr. i projektet.

Åbyen er et nyt boligområde tæt på Aarhus Ådal på den tidligere fragtmandscentral på Søren Frichs Vej i Aarhus. Den første etape af Åbyen på 41.000 kvadratmeter boliger er opført, og turen er nu kommet til 2. etape på i alt 51.000 kvm.

Anden etape er opdelt i 5 byggefelter, hvor Industriens Pension ejer det største byggefelt. Her skal der nu opføres 190 lejligheder til udlejning på i alt 16.800 kvm.

Tidligere har området været domineret af en række ældre erhvervsejendomme, der er blevet nedrevet til fordel for hovedsageligt boligbyggeri.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i København frem til 2030

Den nye Planlov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Servitutter og lokalplaner KURSUS