Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab blev hyldet for værdiskabende strategi, da IPE Real Estate Awards blev uddelt torsdag.

PensionDanmarks arbejde med ejendomsinvesteringer udløste international anerkendelse ved IPE Real Estate Awards, som blev uddelt torsdag aften i Amsterdam.

Ved prisuddelingen, som omfatter pensionsselskaber fra det meste af verden, blev Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab belønnet med prisen for ”Value-add Strategy”.

- Vi er stolte over, at vi i et felt af stadig mere ambitiøse branchefæller på tværs af kloden kan blive ved at udmærke os som en innovativ og ambitiøs ejendomsinvestor, der lykkedes med at kombinere bæredygtighed med solide afkast, siger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.

Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 1. september 2022.

Prisen blev begrundet med PensionDanmarks integration af data og kunstig intelligens i ejendomsinvesteringer, evnen til at identificere investeringer med potentiale og skabe værdi samt en proaktiv strategi, hvor PensionDanmark selv opsøger investeringsmuligheder.

- Vi er lykkedes med at udvikle og eksekvere en 360 graders tilgang til bæredygtighed på tværs af materialer, ressourcer og beboere, og derfor har vi i dag en divers portefølje af moderne projekter, som både tæller erhverv, byområder, studie- og ældreboliger samt nyskabende OPP-samarbejder som plejehjem og uddannelsesinstitutioner, siger Torben Möger Pedersen.

Det er sjette år i træk, at PensionDanmark modtager en pris ved IPE Real Estate Awards.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked