Nye solceller gør varebiler selvforsynende med strøm, og løser stort problem med begrænset strømkapacitet på nyere varebiler. Solcellerne monteres på taget af varebilen som ekstraudstyr.

Vejle-virksomhederne Rehabiler Specialindretning og Green Energy Scandinavia har sammen skabt et unikt solcelle-produkt, som gør arbejdsdagen lettere for mange håndværkere. Solcellerne giver strøm til brugen af håndværktøj og andet eftermonteret elektroniske udstyr.

Teknologien der er brugt til solcellerne, er den samme som bruges til solceller på hustage. Teknologien sikre, at solcellerne hverken underlader eller overlader batteriet, men selv tilpasser spændingen så batteriet ikke tager skade, men stadig lades helt op.

- Det specielle ved solcellerne er, at de er helt tynde og meget fleksible, men akkurat lige så effektive som de solceller man lægger på taget, fortæller Jens Ottosen fra Green Energy Scandinavia, som til dagligt sidder i Resilience House i Vejle.

NB! Vejle investerer 11 millarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 13. juni 2018.

Han understreger samtidig, at de meget tynde solceller ikke er skrøbelige, tværtimod.

- En stige kan ikke lave hul i solcellerne. Men man har faktisk prøvet at lave skudhuller i dem, og de kan stadig producere strøm. Det er voldsom stærkt, og blev i sin tid udviklet af det amerikanske militær. Produktet er ikke skyggefølsomt, så man kan stadig have tagbøjle på og stige, uden du slår hele produktionen ihjel. Derudover er solcellerne så lysfølsomme, at de også kan producere strøm i overskyet vejr. Og så holder de i hele bilens levetid, da der er 25 års produktionsgaranti på solcellerne, siger Jens Ottosen.

Sammen med solcellerne kan man tilkoble en håndholdt batteribank som sættes i stikket i bilen og lades op løbende. Den håndholdte batteribank kan tages med ind til kunden, så der er adgang til 230 volt i eksempelvis haven eller på loftet.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den nye Planlov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter