Kolding Kommune sender planerne for en ændring af anvendelsen af et stort erhvervsområde op ad E45 i høring. Ændringerne giver gode muligheder for lager-, logistik- og transporterhvervet.

Nu er planerne for et stort erhvervsareal med særlig attraktiv beliggenhed ud til Sønderjyske Motorvej ved frakørsel Kolding S ved at være på plads. Kolding Byråd har besluttet at sende kommuneplantillægget for hele det 1,84 millioner kvm store område og lokalplanen for en del af området i offentlig høring i 8 uger fra torsdag den 22. april 2021 til torsdag den 17. juni.

Med tillægget til kommuneplanen ændres bestemmelserne for, hvad området må anvendes til. Det har indtil nu været udlagt til formål som kontorer og undervisning. Med ændringerne i kommuneplanen tillades mere traditionelle erhvervstyper blandt andet med mulighed for at etablere lager- og logistikvirksomheder.

Kolding: Store projekter. Konferencen afholdes den 23. september 2021.

Og det er netop, hvad Schou ønsker at anvende området til. Schou har købt den del af området, der nu er udarbejdet en lokalplan for, som sendes i offentlig høring sammen med kommuneplantillægget.

Lokalplanen dækker den 360.000 kvm store del af området, som ligger nærmest motorvejen og afkørslen ved Tankedalsvej. Her vil Schou opføre 100.000 kvm lager, administration og showroom for 500 millioner kr.

Endnu en stor del af erhvervsområdet er solgt til en anden investor, Stender, som vil etablere et transportcenter. Der er en lokalplan på vej for denne del af området, som forventes at komme i offentlig høring i midten 2021.

Logistik og industri i e-handelens tid. Konferencen afholdes den 7. oktober 2021.

- Den ændrede anvendelse giver nogle fantastiske muligheder både for de investorer, der allerede har købt dele af området, og for andre driftige erhvervsfolk. Her får de blandt andet mulighed for at gøre Kolding til et nyt og væsentligt centrum for transport og logistik lige her i Danmarks motorvejskryds, hvor E45 og E20 krydser hinanden. Det er samtidig en fantastisk chance for erhvervsudviklingen i Kolding Kommune, pointerer borgmester Jørn Pedersen.

Byggeri inden for lokalplanområdet kan etableres i bygningshøjde på op til 20 meter og i maksimalt 5 etager. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 50.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ny udbudslov KURSUS