Boligpriserne også står over for et betydeligt fald, lyder det i en ny prognose fra Nordea.

Nordea forventer, at 2023 bliver endnu et usikkert og udfordrende år. Verdensøkonomien befinder sig i en markant afmatning, men faldende energipriser og Kinas genåbning skaber ny optimisme. Det er dog fortsat et åbent spørgsmål, hvor meget pengepolitikken skal strammes for at få endeligt bugt med den fortsat alt for høje inflation. Også dansk økonomi står over for en opbremsning, siger Nordeas eksperter i den netop offentliggjorte prognose, Nordea Economic Outlook.

På plussiden tæller, at energipriserne er styrtdykket, og at Kina har gennemført en overraskende hurtig fuld genåbning af økonomien. Til gengæld strammer centralbankerne pengepolitikken mere aggressivt end tidligere ventet.

- På den baggrund har vi valgt at opjustere prognosen for verdensøkonomien i år, mens skønnet for 2024 er nogenlunde uændret i forhold til september-prognosen. Vi venter således, at verdensøkonomien vil vokse med 3,2 procent i år og 2,7 procent i 2024, fortæller Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden: aktuelle udfordringer for ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 2. marts 2023.

- For Danmarks vedkommende ventes BNP i år at falde med 0,5 procent. Men væksten vender allerede tilbage i 2024, hvor vi venter en fremgang på godt 1 procent. Tilbagegangen i år kommer dog på baggrund af en bedre end ventet udvikling i 2022, hvor BNP nu vurderes at være steget med hele 3,5 procent, uddyber han.

Opbremsningen i dansk økonomi stammer ikke mindst fra et fald i privatforbruget og boliginvesteringerne, som bliver ramt af den høje inflation, de højere renter samt den generelle usikkerhed om fremtiden.

Nordea forventer, at inflationen i 2023 og 2024 vil falde til henholdsvis 5 og 2 procent. Det giver en ny ekstraregning til forbrugerne på cirka 35.000 kr. set over de 2 år.

Befolkningsudvikling og ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 28. marts 2023.

Det er markant, og dertil skal lægges, at boligpriserne også står over for et betydeligt fald. Forventningen er nu, at boligpriserne frem mod midten af 2024 vil falde med hele 15 procent fra toppen, som blev nået i juni 2022.

I løbet af 2024 forventer Nordea, at boligpriserne vil stabilisere sig. Dog forventes skattereformen at ramme markedet for ejerlejliggeder i de største byer. Fra toppen forventes priserne her at falde med samlet 17 procent, så niveauet svarer til priserne på ejerlejligheder i starten af 2019.

En væsentlig årsag til, at situationen er vendt så hurtigt på boligmarkedet er, at centralbankerne er blevet stadigt mere opsatte på at bremse inflationen gennem en markant opstramning af pengepolitikken. I USA har Fed allerede sat renten op til 4,5 procent, og i Europa har ECB fulgt trop og sat renten op til 2 procent.

- Vi venter, at både Fed og ECB sætter renten yderligere op i løbet af 1. halvår 2023. Vi vurderer, at ECB sætter renten op til 3,25 procent og forventer, at Nationalbanken tilsvarende vil sætte renten op til 3 procent. Det vil i givet fald være det højeste siden 2009, lyder det fra Helge J. Pedersen.

Vejle: De store investeringer. Konferencen afholdes den 23. marts 2023.

Selvom økonomien altså står over for en opbremsning, skal det bemærkes, at udgangspunktet for dansk økonomi er ret godt, pointerer Helge J. Pedersen.

- Der har været store overskud på både de offentlige finanser og betalingsbalancen over de seneste år, ligesom arbejdsmarkedet har været superstærkt. Beskæftigelsen er rekordhøj, og mange virksomheder melder fortsat om mangel på arbejdskraft. Det er med til at holde den samlede købekraft i samfundet oppe. Vi forventer dog en stigning i arbejdsløshedsprocenten til knap 3,5 procent i 2023 fra 2,5 procent sidste år. Det er selvfølgelig noget højere end nu, men på niveau med situationen fra før pandemien, siger Helge J. Pedersen.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den nye Planlov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder