Charlotte Dreyer starter som økonomidirektør den 1. september 2021, hvor hun vil styrke den nye struktur i Pihlkoncernen og tilføre sine kompetencer inden for økonomi, digitalisering og strategi. Hun har de senere år været CFO hos det anerkendte advokathus Gorrissen Federspiel

Pihl fortsætter med at bygge videre på den nye koncernstruktur og samler flere kompetencer i Pihl Holdings for at give driftsselskaberne størst mulig frihed til at fokusere på succesfuld projektgennemførelse, udvikling af medarbejdere, salg og tilbud.

Koncernen styrker nu det finansielle område med ansættelsen af Charlotte Dreyer, ny CFO i Pihl Holdings, der får ansvaret for selskabets økonomifunktion, administration og IT. Herudover vil Charlotte Dreyer, sammen med den øvrige koncernledelse, deltage aktivt i forretnings- og strategiudvikling i koncernen.

Nordhavn - udviklingsplaner, Nordhavnstunnel, Lynette-øen og Refshaleøen. Konferencen afholdes den 2. marts 2022.

Valget er faldet på Charlotte Dreyer, der kommer fra en stilling som CFO i advokatselskabet Gorrissen Federspiel og har mange års finansiel erfaring fra ingeniørvirksomheden NNE.

- Vi har haft kig på flere stærke kandidater, og valget faldt på Charlotte Dreyer, fordi hun har det rette mix af faglige og menneskelige kompetencer. Charlotte Dreyer er vores næste vigtige spiller på holdet og vil medvirke til at løfte koncernen, som helhed, samt udvikle os markant inden for økonomi/administration, strategi og digitalisering, siger Bestyrelsesformand Jesper Koefoed

Charlotte Dreyer træder samtidig ind i direktionen for Pihl Holdings A/S samt direktionen i Pihl & Søn A/S. Endvidere vil Charlotte indgå i koncernledelsen samt indgå i bestyrelserne for henholdsvis LM Byg og BNS.

- Pihl koncernen er vokset markant de seneste år, og vi har allerede fået etableret en stærk koncernstruktur med stærkere supportfunktioner, der frigiver ressourcer til driften. Jeg glæder mig til at få en central medspiller, som skal være med til at løfte os til næste niveau og søge stordriftsfordele, synergier og ikke mindst lave forretningsudvikling og strategi i samarbejde med den øvrige koncernledelse, siger administrerende direktør i Pihl Holdings,Hans Anker Nielsen.

Syn og skøn - konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes den 22. september 2021.

Charlotte Dreyer kommer ind i en virksomhed i rivende vækst og som netop har gennemgået en større omstrukturering for at imødekomme både markedets udvikling og koncernens ambitioner. Det er en rejse, som den nye økonomidirektør ser frem til at være en del af.

- Det er afgørende for mig at være en del af en virksomhed, som vil være på forkant med udviklingen – uanset om den beskæftiger sig med pharma, teknologi eller byggeri. En sammenhængende vision for virksomheden er afgørende for succes, og jeg ser frem til at bidrage til at løfte koncernens klare visioner om at være én af Danmarks førende entreprenørkoncerner, siger Charlotte Dreyer.

Fakta om Charlotte Dreyer
Charlotte Dreyer kommer fra en stilling som CFO i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og har tidligere været 12 år i NNE. Charlotte Dreyer er 45 år og bor i Virum med sin mand og 2 børn.

Fakta om Pihl Koncernen
Pihl Koncernen består af de 3 selskaber: LM Byg, Pihl & Søn og BNS, som alle har hvert sit kompetenceområde. Koncernen er etableret til at kunne håndtere såvel store som små entrepriser af enhver art, inden for nybyggeri og renovering. Pihl & Søns spidskompetencer ligger indenfor styringsentrepriser, mens LM Byg tager sig af råhus byggeri og BNS af styringsentrepriser indenfor nybyggeri og renovering. Koncernen har en omsætning i niveau 1,7 milliarder og der er ansat 170 funktionærer, samt specialiserede betonarbejdere.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Fremtidens betonbyggeri

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.