Butikskæden Normal bygger nu ”Normal Logistikpark Hedensted”, der omfatter 78.000 kvm lager og kontor samt 60.000 kvm areal til parkering.

Den 26. august 2021 blev spaden stukket i jorden til Logistikcentret til ”Normal Logistikpark Hedensted”, der blandt andet får en facade på ikke mindre end 507 meter ud mod motorvej E 45.

- Siden Normal blev etableret i 2013 har vi bygget 300 butikker i 6 lande, og er ad flere omgange vokset ud af vores lagre. I øjeblikket har vi 36.000 kvm lager i Horsens, og der havde vi forestillet os at skulle bo i mange år, men pladsen blev for lille, og vi har derfor ledt efter et sted at bygge et nyt topmoderne lager, der skal servicere op mod 1.000 butikker, siger administrerende direktør i Normal, Torben Mouritsen.

Logistikcentret opføres på en 200.000 kvm grund, der er blevet købt af Hedensted Kommune. Det er hensigten, at logistikcentret skal certificeres til DGNB Guld. I foråret 2023 kan logistikparken efter planen tages i brug.

Boom i Logistik- og industri-ejendomme - udvikling og investeringer. Konferencen afholdes den 7. oktober 2021.

- Arkitektkontoret ak83 har udført et fint stykke arbejde med projekteringen af vores lager, og Base Erhverv, der også har bygget vort nye hovedkontor i Skanderborg, skal nu i gang med at flytte en del jord her, og derefter opføre 78.000 kvm lager og kontor. I dag er det den spæde start, og der er lang vej til vi står med et færdigt lager, siger Torben Mouritsen.

Base Erhverv opfører logistikcentret i totalentreprise. Projektet er det største i firmaets historie. Det udføres i et samarbejde med ingeniørfirmaet Rønslev, Horsens, og arkitektfirmaet Frost Larsen, Skanderborg.

- Vi har vundet projektet i konkurrence, og vidste faktisk ikke, at det var Normal, der var bygherre. I første omgang takkede vi nej på grund af projektets omfang, men bygherrens rådgiver, ak83 i Aalborg, spurgte os så igen, om vi var sikre, og da vi samtidig fik at vide, at Normal var bygherren, gik vi i gang. Ikke mindst fordi vi tidligere havde bygget virksomhedens domicil i Skanderborg. Vi vurderede simpelthen, at vi nok aldrig ville få en bedre chance, når en 2. gangs kunde henvendte sig direkte til os, fortæller projektchef Kennet Gregersen, Base Erhverv.

Kolding: Store projekter. Konferencen afholdes den 23. september 2021.

”Normal Logistikpark Hedensted” opføres med betonelementer på de nederste 2,5 meter, mens sandwich-elementer benyttes som materiale i resten af højden. Det opføres altså med vægge som en kombination af beton og stål.

Normalt gennemføres byggeprojekter med Base Erhverv som hoved- eller totalentreprenør ved hjælp af en enkelt bygge- eller projektleder på byggepladsen. Men i dette projekt tilknyttes 5-6 faste medarbejdere.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne