NREP udbygger nu sin organisation til Nordeuropa efter at have gennemført de første investeringer i Polen. Investeringerne består af en logistikportefølje på op til 130.000 kvm samt flere end 1.000 lejligheder i Warszawa. Ved udgangen af 2021 forventer NREP at have investeret godt 3,5 milliarder kr. i det polske marked.

Efter at have investeret i ejendomme i Norden i 15 år udvider NREP nu sine aktiviteter til Polen med virksomhedens 2 største forretningsområder, moderne logistik og kundeorienterede boliger. NREP vil opbygge et fuldt integreret team i Polen for at støtte ekspansionen.

- Polen beskrives ofte som Europas tigerøkonomi med lav arbejdsløshed og stigende lønniveauer. Samtidig halter både udbuddet og kvaliteten af ejendomme efter den stærke og stabile vækst. Her ser vi en mulighed for at bidrage med NREP's tilgang og skabe værdi for alle involverede parter, siger Claus Mathisen, administrerende direktør for NREP.

Erhvervslejelovens nye regler og krav. Kurset afholdes d. 1. september 2021.

- Vores pipeline i Nordeuropa omfatter flere attraktive muligheder inden for boliger og logistik, hvoraf de fleste ligger i Polen. Min forventning er, at vi har investeret i ejendomme til en værdi af op til 3,5 milliarder kr. og har 8-10 ansatte i Polen inden årets udgang, uddyber han.

NREP’s første investering inden for logistiksegmentet er købet af BIK SA, en lokal udvikler af ejendomme til logistik. Virksomheden har en portefølje på 4 eksisterende aktiver med mulighed for 2 udvidelser samt en byggegrund. Det potentielle fodaftryk udgør mere end 130.000 kvm.

Jylland: FINANSIERING af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 25. august 2021.

- Polen er et europæisk knudepunkt inden for supply chain, og for os, som den største pan-nordiske leverandør af moderne logistikfaciliteter, er det et yderst interessant marked, hvor der er planlagt store investeringer i infrastruktur. Vores internationale kunder har ofte bedt os om at se på projekter her, og vi er glade for at handle på disse opfordringer, siger Jani Nokkanen, CIO hos NREP.

Logicenters, NREP’s specialiserede logistikdivision, vil forvalte de nyerhvervede aktiver i Polen, som er anvendes af kunder som FedEx, Dachser og mindre lokale virksomheder.

Finansiering af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 31. august 2021.

10.000 boliger inden 2025
Polen er et af de største boligmarkeder i Europa med omkring 14 millioner enheder. 3 ud af 4 er imidlertid bygget før 1989, og der er behov for nye kvalitetsboliger.

- Det private udbud af udlejningsboliger i Polen vokser, men er det stadig i sin vorden i forhold til Danmark, Sverige eller Finland, hvor 30-40 procent af befolkningen lejer deres bolig. Kun 16 procent af polakkerne lejer deres hjem, og vi ser en efterspørgsel på moderne, kundevenlige lejemuligheder af høj kvalitet, ligesom hvad vi leverer med succes i de nordiske hovedstæder, siger Jani Nokkanen.

Plejeboliger til 10 milliarder. Konferencen afholdes den 2. november 2021.

NREP’s første boliginvestering er en portefølje med mere end 1.000 nye lejligheder, alle beliggende i Warszawa med grønne tage, ladestationer til elbiler og områder til bylandbrug. De første lejligheder vil stå klar i 2022. Sælger er YIT, som er Finlands største byudvikler og byggefirma og samtidig en betydelig nordeuropæisk spiller.

NREP forventer at have opbygget en portefølje på 10.000 moderne boliger i større polske byer i 2025. De fleste vil være designet til at møde den stigende efterspørgsel på boliger til 1-2 personer til singler eller par uden børn, som er på udkig efter moderne boliger med mulighed for fællesskaber.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 5. april 2022.

Ind i et vækstmarked
Polen huser 5 af de 20 hurtigst voksende byer i EU, og landet har inden for det seneste årti oplevet en årlig vækst, som er det dobbelte af EU-gennemsnittet (3,6 procent mod 1,6 procent). Urban Land Institute i Polen, en non-profit-organisation bestående af offentlige og private interessenter fra ejendomsbranchen, byder NREP's langsigtede perspektiv velkommen.

I alt forvalter NREP aktiver til en værdi af mere end 74 milliarder kr. i Danmark, Finland, Sverige og Norge. NREP vil åbne sit kontor i Warszawa til sommer.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens