NRE Denmark og AP Ejendomme bygger nu 223 lejligheder ved Østre Gasværk på Østerbro i København.

Indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen var med, da AP Ejendomme, sammen med overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen, og NRE Denmark, der har udviklet projektet, tog første spadestik til de kommende 223 lejligheder ved Østre Gasværk på Østerbro i København.

Boligområdet har fået navnet Grunwalds Have, og er opkaldt efter Morten Grunwald, der gennem en årrække stod i spidsen for Østre Gasværk Teater. Med spadestikket er der også blevet sat gang i opførelsen af en øvesal til teatret, der siden 1979 har holdt til i en ikonisk gastank ved Østre Gasværk.

Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler. Konferencen afholdes den 24. maj 2023.

Boligerne bliver fra 35-50 kvadratmeter og særligt vil henvende sig til unge, der gerne vil nyde storbyens mange muligheder.

- Det er en placering, der ikke bliver meget bedre, hvis man gerne vil bo i Københavns brokvarterer. Det er sjældent, at man som bygherre får mulighed for at opføre boliger på en så central beliggenhed i hovedstaden. Vi er derfor meget glade for, at vi kan være med til at understøtte behovet for flere mindre boliger i København, siger administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, der med spadestikket også var med til at sætte gang i opførelsen af 57 almene boliger, som AKB kommer til at eje.

NRE Copenhagen er totalentreprenør på projektet, og Peter Olsson ser frem til igen at arbejde sammen med NRE.

- Vi har arbejdet sammen med NRE på flere projekter, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde, hvor NRE kan udføre de mange tanker, der er for projektet. Boligerne i Grunwalds Have bliver certificeret med Svanemærket, og vi er helt sikre på, at det er noget, der kommer de kommende beboere til gavn, siger Peter Olsson, der forventer, at boligerne er klar til indflytning i 2024.

Sydhavn: De store projekter. Konfererencen afholdes den 8. marts 2023.

Hos NRE glæder de sig til, at de for alvor kan gå i gang med byggeriet af projektet, der opføres i 5-7 etager

- Vi har været med til at udvikle projektet fra starten, og for os som udvikler og totalentreprenør er vi selvfølgelig glade for, at vi nu kan gå i gang med at føre de mange planer, som der er for boligerne, ud i livet. Vi er ikke i tvivl om, at det bliver et godt projekt, som vil bidrage positivt til området. Vi takker sagens parter for at have troen på NRE som en langsigtet partner, der skaber gennemtænkte projekter, siger Jonas Olesen partner/ salgs- og udviklingsdirektør i NRE.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den nye Planlov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked