Den 72.000 kvm store Odense Nonfood Center er blevet solgt af Niels Thorborgs selskab 3C Groups for mere end 500 millioner kr.

Ejendommen ved motorvej E20 er på godt 72.000 kvm. Fra den distribuerer Coop både dagligvarer og nonfood til det meste af Danmark, og nu overtager Coop selv ejendommen. Den præcise salgspris ønsker parterne ikke at oplyse, men der er tale om en handel til over 500 millioner kr.

- Vi er tilfredse med, at denne store aftale er faldet på plads. I Coop vil vi gerne selv eje de vitale dele af vores infrastruktur. Og her er Odense Nonfood Center helt central som et af Danmarks mest moderne distributionscentre, siger koncerndirektør Kræn Østergård Nielsen, Coop.

NB! Odense: De store projekter. Konferencen afholdes d. 10. december 2019.

Odense Nonfood Center er bygget i 2008, og Coop har været lejer siden 2009. Det er det mest automatiserede af Coops fem store distributionscentre. De øvrige er beliggende i Hasselager ved Aarhus, Aalborg, Albertslund og Brøndby. Det er det eneste, hvor Coop ikke selv har ejet ejendommen.

I 3C Groups er der ligeledes tilfredshed med aftalen, der ud over Coop har Roulunds Braking, Desmi Ro-Clean, Roulunds Energy, Raunstrup og 3C Groups blandt lejerne.

- Vi købte de tidligere Roulunds Fabrikker i 2006 af A.P. Møller Maersk, og siden 2008 har vi haft et fortrinligt samarbejde med Coop. Derfor glæder det os, at vi med handlen sikrer Coops fortsatte tilstedeværelse i Odense. Det er et markant signal med gode langsigtede perspektiver, at Coop ønsker at fastholde deres centrale placering i Odense, siger ejer og koncernchef Niels Thorborg, 3C Groups.

Nordanö har rådgivet Niels Thorborg og 3C Groups i forbindelse med salget af ejendommen. Ifølge Nordanö er der tale om den største ejendomshandel i Odense siden salget af Rosengårdscentret, som i 2013 blev købt af tyske ECE.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i København frem til 2030

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter