Blandt de huse, der er solgt i 2021, er det 258.000 kr., der i gennemsnit har været forskellen på den første udbudspris – og den endelige salgspris. Sidste år lød det beløb på lige knap 300.000 kr.

Helt nye tal fra Boliga.dk viser, at den pris landets huse sælges for er tættere på udbudsprisen end tidligere, samtidig med at færre boliger, der er udbudt til salg, justeres i prisen.

Blandt de huse, der er solgt i år, er det lige godt 258.000 kr., der i gennemsnit har været forskellen på den første udbudspris – og den pris, som køber og sælger er endt med at finde hinanden på. Sidste år lød det beløb på lige knap 300.000 kr., og året før var det næsten 310.000 kr., der skulle skrabes af prisen, inden et salg gik igennem.

- Det seneste år har der været mange købere om buddet til de attraktive boliger, og historisk få boliger til salg. Køberne har derfor stået i en situation, hvor der har været mindre at forhandle om, inden underskriften bliver sat på købsaftalen. Det har resulteret i, at vi har oplevet faldende salgstider og væsentligt lavere prisafslag, siger Signe Poulsen, der er kommunikationsansvarlig hos mæglerkæden Danbolig.

High-end boliger. Konferencen afholdes den 1. marts 2022.

Sidste år på denne tid udgjorde antallet af huse, der var sat ned i pris cirka 11.000, hvilket svarede til omkring 35 procent af det samlede udbud af villaer og rækkehuse. Den andel er betydeligt reduceret nu, hvor lidt mere end 6.100 huse er justeret ned i pris – en andel der svarer til godt 27 procent.

- Der er blevet handlet ekstraordinært mange boliger det seneste år. Det har fået udbuddet af boliger til at rasle ned og givet de mange købere færre boliger at vælge mellem. Der har med andre ord været flere købere end sælgere i markedet og mindre at forhandle om i de afsluttende forhandlinger mellem køber og sælger, siger Signe Poulsen.

Det er særligt i kommuner som Tårnby, Furesø, Glostrup og helt fremme Samsø, at det lige nu er sjovest at være sælger. De 4 kommuner har oplevet et stort fald i antallet af udbudte huse, der må have justeret prisen for at få gang i fremvisningerne.

På Samsø er det bare 11,1 procent af husene, der er for øjeblikket kan købes med rabat. På denne tid sidste år lød det tal på 49,3 procent.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 5. april 2022.

Udbuddet på øen midt i Kattegat er da også faldet betydeligt: 67 villaer og rækkehuse var således meldt under til salg-fanerne den 1. juni 2020 – mod bare 27 nu, hvilket altså svarer til et fald på omkring 60 procent på et år.

Til sammenligning er landets samlede udbud af huse faldet med knap 30 procent i samme periode, så der på årets første sommerdag var lige godt 22.300 huse at kaste sit boligsøgendeblik på, på det offentlige boligmarked.

Se Danmarks billigste huse til salg her.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter