Fremtidens virksomhedsdomiciler bygges på deleøkonomi og fælles menneskelige værdier, lyder det fra byudvikler Rune Kilden, der står bag pakhusene, hvor en lang række lejere er på plads. Når 2. etape står klar omfatter byggeriet 35.000 kvm.

Byudvikler Rune Kilden tilpasser nye erhvervsejendomme til virksomheder, som ønsker at være en del af et fællesskab. De gamle prestige-domiciler bliver i fremtiden afløst af fælles-domiciler baseret på dele økonomisk tankegang og fælles værdier. Det stiller nye krav til ejendomsudviklerne, der skal have blik for, hvad virksomhederne vil dele med andre.

- Vi er i øjeblikket sammen med PFA Ejendomme i fuld gang med at færdiggøre Pakhusene Etape 2 på Aarhus Ø, som bliver et rigtig godt eksempel på det vi kalder et "Flere bruger hus". Det er langt fra de firma-domiciler, som man hidtil har set, at virksomheder har bygget. Det har altid været forbundet med stor prestige at kunne vise sit nybyggede hovedsæde, men på rekord tid er der nu en helt ny tendens. Jeg er sikker på, at der de næste mange år vil være fokus på værdier, deleøkonomi og fleksible muligheder for de virksomheder, som er på jagt efter nye kontorlokaler, siger Rune Kilden.

Rune Kilden og PFA Ejendomme har med Pakhusene Etape 2 skabt nogle værdibaserede rammer omkring og i bygningen, som skal skabe værdi for de kommende lejere. En af de ting, som bliver placeret i kontorbygningen, er Michelin-restauranten Substans, der vil åbne dørene i maj 2020 til en ny stil artet, intim og hyggelig restaurant på øverste etage i bygningen med måske byens bedste udsigt udover den nye og den gamle del af Aarhus.

- Vi har indgået en aftale med René og Louise Mammen, der ejer Substans, om at de flytter deres restaurant i Aarhus C ud til os. Når man besøger Substans som gæst, så mærker man den meget uformelle stemning, der samtidig parres med en sublim madoplevelse. Den kombination passer perfekt ind i det miljø, som vi forsøger at skabe i Pakhusene, siger Rune Kilden.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 28. november 2018.

Udover Substans er Søstrene Grene, AART Architects, Bank Nordic, MOE Ingeniører, Interlex Advokater, Domis og S360 blandt de kommende lejere.

Restaurant Substans ejes af kokken René Mammen, der ser frem til at flytte ind på den nye adresse.

- Lokalerne på toppen af Pakhusene på Aarhus Ø er helt ideelle for os, da vi får langt mere plads end i vores nuværende lokaler, og dermed også langt flere muligheder for at udvikle vores restaurant på alle områder. Den ånd og stemning, som Rune Kilden og Stine Hindby har lagt ind i Pakhusene passer perfekt med de værdier, vi også lever efter. Vi glæder os til at kunne udvide vores koncept, så vi ikke bliver så låst på KUN at drive Michelin-restaurant, men også får mulighed for at åbne restauranten til brunch, frokost og diverse selskaber, så flere typer gæster kan få glæde af de unikke rammer Pakhusene skaber. Vi har valgt at afstå vores nuværende lokaler i foråret 2019, så vi på den måde har god tid til at planlægge hvordan de nye lokaler og konceptet i Pakhusene skal indrettes. På den måde får vi masser af tid til at eksperimentere med nye retter til køkkenet, siger han.

I etagen under restauranten vil der komme en lounge, som lejerne kan benytte til mødelokale og opholdsrum. På den måde kan virksomhederne hver især nøjes med at leje færre kvm og i stedet deles om de kvm, som man ikke har brug for hver dag. Om aften og i weekenden flyder loungen så sammen med  Substans’ restaurant og kan rumme mindre selskaber, og hver fredag vil der være fredagscafé for bygningens lejere.

Derudover lover Rune Kilden delebiler, fælles kantine, fælles fitnesscenter og andre services, som giver mening at dele.

Pakhusenes etape 1 stod færdig i maj 2017 og er fuldt udlejet, mens etape 2 er projekteret til at stå færdigt april-maj 2020. Udlejning af lokalerne er netop påbegyndt. Pakhusene er udviklet af firmaet Kilden & Hindby. PFA Ejendomme er investor i byggeriet.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Den nye Planlov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.