Både facade og interiør på sønderjysk skole er i træ fra nordjyske trævirksomhed, der også har leveret træ til Royal Arena i Ørestaden, Nordeas hovedsæde i København samt Norges største kontorbygning i træ, Valle Wood.

I bydelen Erlev nær Haderslev har byens børn kunnet se frem til at møde ind til en helt nybygget skole i træ. Skolen er blevet opført med en ren konstruktion i limtræ, lofter og vægbeklædninger i træbeton og fyrretræ, interiørelementer i fyrretræskrydsfiner og en facade beklædt med den specielle og ekstra holdbare modificerede træsort, Accoya, fra den nordjyske trævirksomhed Keflico.

- Det har været virkelig spændende at være en del af et så interessant byggeprojekt som Erlev Skole. Skolen er blevet et godt eksempel på, hvad træ rent faktisk kan, hvis det får lov. Det håber vi kan være til stor inspiration for fremtidens mange byggeprojekter, lyder det fra produktchef i Keflico, Dan Hornbøl Andersen.

JYLLAND: TRÆ-byggeri - udfordringer, løsninger og økonomi. Konferencen afholdes den 2. december 2021.

Det er arkitektfirmaet Arkitema Architects, der har været totalrådgiver på projektet, og i samarbejde med bygherren, Haderslev Kommune, er de nået frem til visionen om en skole bygget i træ.

- Bygherre har været meget ambitiøs i forhold til at bygge en skole i træ, og projektet har derfor været interessant at arbejde på. Skolens arkitektur tager udgangspunkt i en overordnet idé om et søjlegrid i træ, som danner rammen om skolens rum og faciliter både inde og ude. Bæredygtighed og indeklima har været særlige vigtige parametre, og jeg synes, at vi er kommet rigtig godt i mål med de visioner, fortæller Mads Ellemose Sørensen, der er sagsarkitekt hos Arkitema.

Skolebyggeri - erfaringer og visioner. Konferencen afholdes den 27. maj 2021.

- En af bekymringerne fra bygherres side i forhold til at bygge i træ var, om facaden ville kunne holde til det hårde danske klima. I vores rådgivning og udbudsmateriale lagde vi derfor stor vægt på at specificere, at facadetræet skulle være i stand til at modstå vejrpåvirkning på linje med andre kendte robuste facadematerialer. På den måde endte vi med Accoya som løsning, der er blandt de allermest holdbare træprodukter til facadebeklædning, uddyber han.

Til byggeriet af den nye skole er der blevet brugt mere end 4.000 kvm af den specielle modificerede træsort Accoya. En træsort, der blandt andet også pryder facaden på Royal Arena i København.

Netop beklædning af facade er også en af de ting, som træet er blevet anvendt til ved Erlev Skole, men derudover er der også blevet brugt Accoya til reglar, lysningsbrædder, spær, lister og terrasse.

JYLLAND Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye 2021-regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 7. april 2022.

- Vi oplever en stigende interesse for træ i byggeriet i Danmark. Særligt inden for specialudviklede træprodukter som eksempelvis Accoya, der er modificeret til at få en lang holdbarhed. Det er en træsort, som har mange anvendelsesmuligheder, og som samtidig er FSC, Svanemærket samt Cradle to Cradle Gold-certificeret, fortæller Dan Hornbøl Andersen fra Keflico.

Træsorten Accoya er udover Sønder Otting Skole også blevet brugt til flere andre byggeprojekter i Danmark som eksempelvis Royal Arena, Lufthavnstorvet i Københavns Lufthavn, Københavns Universitet samt flere private byggeprojekter.

Fakta om projektet:


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS