I sidste uge blev der solgt det samme antal ejerlejligheder som i 2015, hvilket er det laveste i 6 år. Det er en naturlig udvikling efter et hæsblæsende år med rekordsalg og historiske prisstigninger.

Mens antallet af solgte boliger stadig ligger over niveau for de sidste 5 års gennemsnit, ser det anderledes stille ud for salget af ejerlejligheder. I sidste uge blev der således kun solgt 412 ejerlejligheder mod 408 i 2015, viser nye tal fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Det er salget af villaer, der trækker det samlede salg op, mens sommerhuse og ejerlejligheder er gået ned i kadence.

JYLLAND: Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 26. april 2022.

- Salget af ejerlejligheder har været forrygende under Covid-19, så det er en situation, vi før eller siden måtte forvente ville indtræffe. Sådan en udvikling kan jo ikke blive ved for evigt, siger Estates presseansvarlige, Thomas Hovgaard.

Ifølge en rundringning til en række af kædens forretninger, der sælger ejerlejligheder i de store byer, er det også meldingen herfra, at markedet ser ud til at have toppet for denne gang, men det kan sagtens være et overgangsfænomen, mener Thomas Hovgaard.

Jylland: Moms og skat ved ejendomsprojekter - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes den 7. oktober 2021.

- Markedet for ejerlejligheder er stærkt påvirkeligt af en række forskellige faktorer, hvor pris selvfølgelig er en af dem. Priserne er steget markant under pandemien, og det er klart, at højere priser kan være med til at snævre mængden af potentielle købere ind, da man skal kunne leve op til krav om finansiering, som selvfølgelig bliver mere vanskeligt des højere priserne bliver, siger Thomas Hovgaard.

Men køberne er der. Efterspørgslen på boliger i de store byer stor, og der mangler reelt boliger, lyder vurderingen.

- Især for de mindre indkomster er det svært at finde en bolig i for eksempel København og Aarhus, og derfor kan ejerlejligheder med høje kvm-priser være en showstopper for mange. Derfor opleves der også et enormt pres på lejemarkedet, hvor der bliver betalt forholdsvis høje huslejer for relativt få kvm, siger Thomas Hovgaard.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 5. april 2022.

Der bliver stadig handlet forældrekøb, men de nye regler, som Folketinget vedtog, som forringer vilkårene ved forældrekøb, har også betydet, at der også her bliver holdt lidt igen i forhold til tidligere.

- Der er ikke nogle regler for, hvad en ejerlejlighed skal koste, det regulerer markedet i høj grad selv på baggrund af udbud og efterspørgsel, men der er blandt økonomer bred enighed om, at der de næste par år stadig vil komme moderate prisstigninger. Når markedet stabiliserer sig, vil det sandsynligvis med tiden finde en naturligt leje, hvor antallet af handler igen vil stige, siger Thomas Hovgaard.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i Jylland

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS