Institutionen bliver på knap 1.100 kvm, og kommer til at rumme 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.

Der er fuld gang i udviklingen af Søndre Havn i Køge, hvor over halvdelen af byggefelterne solgt til investorer eller reserveret. De første 11 boligkarréer i sommeren 2021 indflyttet, og Køge Kyst har indgået købsaftaler med investorer om yderligere 6 byggefelter.

Nu skal bydelen også have en daginstitution. Således har politikerne i byrådet afsat 39,5 millioner kr. til at etablere en daginstitution i en af Søndre Havns nye ejerlejligheder i stueetagen. Planen er, at det nye dagtilbud skal skabe plads til 80 børn fra 2025.

Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. februar 2022.

- Søndre Havn er enormt populært for mange børnefamilier. Omkranset af skøn natur med stranden i baghaven og tæt på bylivet, mangler der ikke noget. Beboerne ved Søndre Havn kan glæde sig til endnu mere liv i området med en ny daginstitution. Beliggenheden giver nogle helt særlige muligheder for strandliv året rundt og ture rundt i naturen. Jeg er sikker på, at vi her får skabt nogle rigtig fine rammer for et godt børneliv, siger borgmester Marie Stærke.

Dagtilbuddet, som bliver på knap 1.100 kvm og skal blandt andet rumme et køkken, små hyggekroge og et aktivitetsrum.

Der er allerede bygget 600 boliger på Søndre Havn, som nu har 1.250 beboere i alle aldre. Over de kommende år skal der bygges yderligere 500 nye boliger i området.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Ny udbudslov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Logistik og industri - fart på nye muligheder