Københavns Kommune er i gang med en hel række skolebyggerier. 3 af de nye skoler kommer til at ligge på Sluseholmen i Sydhavnen, i Arenakvarteret i Ørestad og ved Kødbyen på Vesterbro. I budgetaftalen for 2019 er der afsat anlægsmidler til 2 af skolerne (Sluseholmen og Kødbyen), men s anlægsmidler til det 3. projekt (Arenakvarteret) vil blive behandlet i budgettet for 2020.

København får flere og flere børnefamilier. Det skaber et behov for skoler, som Københavns Kommune imødekommer med en række nye skolebyggerier. Den samlede kontraktværdi for de 3 skolebyggerier forventes at løbe op i omkring 1 milliard kr.

For det beløb får københavnerne og deres børn ikke blot 3 moderne skoler. Alle 3 steder kan de lokale også glæde sig til nye idrætshaller, i Arenakvarteret bygges en svømmehal, og på Sluseholmen opføres et parkeringshus ved siden af skolen.

NB! Skolebyggeri vokser markant og i nye former. Kurset afholdes d. 4. december 2018.

De 3 skolebyggerier har mange fællestræk. For som alle andre nye skoler i København, skal de åbne sig mod byen og tilføre værdi til nærmiljøet. Men der er også store forskelle på dem. Etablering af idrætshaller, svømmehaller og parkeringshuse stiller vidt forskellige krav til de erfaringer, som entreprenører, ingeniører og arkitekter byder ind med.

Ved Kødbyen kræver skolebyggeriet oprensning af forurenet jord og ombygning af et ammoniakkøleanlæg, hvilket igen kalder på specialkompetencer hos de bydende.

Arkitektur tegner byens historie
Når Københavns Kommune skal renovere og lave udbygninger, sker det i strategiske partnerskaber. Men nybyggerier udbydes i total- og hovedentrepriser, og det er her, kommunens største byggeinvesteringer ligger, siger Kasper Graa Wulff, der er chef for Københavns Kommunes bygherreenhed Byggeri København.

NB! Forurende grunde - problemer, løsninger og projektudvikling. Kurset afholdes d. 13. december 2018.

- Derfor glæder vi os meget til at se branchens bud på de tre byggerier, som er så vigtige for København. På Sluseholmen og i Arenakvarteret kommer arkitekterne at sætte et vigtigt fingeraftryk på de to nye bydele. Og på Vesterbro bliver det spændende at se, hvordan arkitekterne vil tegne sig ind i historien om Den Hvide Kødby. Den nye skole kommer jo til populært sagt til at ligge "kind mod kind" med en af byens mest ikoniske byggerier fra nyere tid, siger , siger Kasper Graa Wulff.

Den 4. oktober inviterer kommunen til fælles orienteringsmøde om totalentrepriser for 3 af de nye skoler.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.