Gennem de seneste 12 år er de mange bevaringsværdige kasernebygninger sat nænsomt i stand, og der erkommet fuld aktivitet i alle bygningerne med både offentlige og private erhvervslejere. Over de kommende år skal de integreres med 64.000 kvm nybyggeri.

Randers Kaserne som en ny "By i Byen" har været på tegnebrættet siden 2005, hvor it-personlighederne Eske Munck og Henrik Sinnbeck købte kasernen af staten. I 2015 blev den 14.000 kvm store hovedbygning solgt til Lego-arvingen Anders Kirk Johansen, som ligeledes købte sig ind med 20 procent ejerandel i selskabet bag den gamle kaserne.

Nu startes næste etape, nemlig realiseringen af en ”By i Byen” med nybyggeri af  boliger, erhvervs-, og kulturbygninger – i tråd med den lokalplan for hele det gamle kaserneområde, der blev vedtaget i 2006.

Alle kasernens eksisterende bygninger er aktiveret og rummer i dag i alt 110 lejere. Næste etape består i over de kommende år at få integreret de bestående gamle bygninger med 64.000 kvm nybyggede boliger, erhvervslejemål, butikker, streetfood faciliteter, cafeer og bygninger til kulturelle formål, så hele det gamle kaserneområde kommer til at fremstå som et dynamisk østjysk vækstcenter.

- I alt vil den færdige ”By i Byen” rumme cirka 84.000 kvm, og vi er meget glade for, at PFA har set potentialet både på Kasernen og i Randers, udtaler Eske Munck og Henrik Sinnbeck med henvisning til det nylige salg af 96 lejeboliger til PFA Ejendomme og det forestående samarbejde med pensionskassen.

PFA Ejendomme investerer i første omgang 150 millioner kr. 96 kommende lejligheder på i alt 8.375 kvm. Herudover har pensionskassen option på at erhverve yderligere 22.000 kvm til byggeri af 255 lejligheder til en samlet værdi af 500 millioner kr.

Både ejendommen med de 96 lejligheder og de kommende 255 boliger bliver bygget i samklang med kasernens bevaringsværdige gamle bygninger. Boligerne er tegnet af Årstiderne Arkitekter og skal opføres af Raunstrup med forventet indflytning i 2020. Advokaterne DLA Piper har forestået den juridiske rådgivning.

- PFA Ejendomme fangede hurtigt sjælen i området - og så mulighederne for at skabe noget unikt. Samtidig så vi en klar fordel i den tyngde og det netværk, som de bidrager med i det fremtidige udviklingsarbejde, udtaler Anne Sinnbeck, der siden 2009 har været administrerende direktør for By i Byen.

NB! Randers - de store projekter 2018-2028. Konferencen afholdes d. 7. november 2018.

Jan Nickelsen, direktør i Colliers i Aarhus, der har medvirket i projektet, fortæller, at det er en af de største handler i Randers længe, og han ser et kæmpe potentiale i det fremtidige samarbejde – både for det gamle kaserneområde og for byen.

- Opførelsen af nye, store og flotte boliger på Kasernen vil få meget stor betydning for Randers som by, men også for Østjylland generelt, udtaler han.

- Også for aarhusianerne vil det blive attraktivt at bosætte sig i området. Afstanden fra Kasernen til Skejby i Aarhus er kun cirka 25 minutter i bil, og ud over det nye Universitetshospital med sine cirka 10.000 arbejdspladser er der i det nordlige Aarhus en koncentration af videns-virksomheder med ansatte, der med stor økonomisk fordel kan vælge at bosætte sig i Randers. På den måde vil nybyggeri af nye, attraktive boliger få positiv effekt for randrusianere ligesom boligbyggeri af så høj kvalitet også vil kalde på nye tilflyttere til byen, uddyber han.

Et stort aktiv for Randers Kommune
Også fra kommunens side er man begejstret over, at Kaserneområdets udvikling til en By i Byen har fået et vigtigt skub i den rigtige retning. Her glæder borgmester Torben Hansen sig over projektet og over, at Randers Kommune dermed bliver vurderet til at være blandt landets vækstkommuner.

- Vi glæder os i Randers Kommune over den fortsatte udvikling af Kaserne-området, og vi er meget glade for, at en så estimeret og seriøs spiller udefra ser potentialet både i Kasernen og i mulighederne for ejendomsudvikling i byen, udtaler borgmester Torben Hansen.

Randers Kommune benytter i dag Kasernen som sit andet Rådhus i byen, hvor blandt andet jobcenter og IT-afdeling samt en række andre funktioner og aktiviteter bebor den 14.000 kvm store hovedbygning. Hovedbygningen samt i alt 6-7 af de øvrige gamle militære bygninger bevares i realiseringen af lokalplanen.

De resterende bygninger, der primært er gamle lager- og staldbygninger, nedrives i takt med opførelsen af de nye bygninger i 4 etagers højde, smukt tilpasset de bestående bygninger og området generelt. Randers Kaserne vil også i fremtiden spille en vigtig kulturel rolle i Randers som en ”By i Byen”, præcis som den siden 1939 har udgjort en stolthed for byen og byens borgere som militær kaserne og arbejdsplads for generationer af randrusianere.

Fakta


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ungdomsboliger på et modent marked

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ny udbudslov KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS