I de næste 12 måneder har Jysk Danmark sat 70 millioner kr. af til at forny butikkerne. Dermed vil 90 ud af 110 butikker i Danmark have det lysere og mere inspirerende nye butikskoncept.

Omkring halvdelen af Jysks 110 butikker i Danmark er allerede blevet opdateret med det nye og mere inspirerende butikskoncept, og det har været så stor en succes, at Jysk Danmark nu sætter turbo på fornyelsen af butikkerne.

Derfor har boligkæden i det netop påbegyndte finansår, som løber fra den 1. september, sat 70 millioner kr. af til at ombygge 36 butikker i Danmark, hvor Jysk normalt fornyer 22-24 butikker om året. Dermed kommer i alt 90 af de 110 butikker i Danmark til at have det nyeste butikskoncept inden udgangen af august 2022.

Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 17. november 2021.

- Det er en stor investering, og det kommer til at kræve meget af alle i Jysk Danmark, men vi har kunnet se en tydelig omsætningsfremgang i de butikker, som vi allerede har ombygget. Det bliver rigtig fedt for både kunder og medarbejdere med det nye koncept, siger landechef i Jysk Danmark, Bo. V. Andersen.

Det nyeste butikskoncept byder blandt andet på gulv i lyst trælook fremfor tæppegulv og generelt en mere moderne butik, der tilbyder endnu mere inspiration til boligindretningen. Det sker blandt andet med en skillevæg, hvor man som i et showroom kan se et eksempel på en komplet indretning af et soveværelse, en spisestue og en stue.

Det nyeste butikskoncept vil også gøre det nemmere for kunderne at navigere rundt i gangene og orientere sig om det store udvalg af senge, møbler og ting til boligindretningen.

ESBJERG: De store projekter. Konferencen afholdes den 13. januar 2022.

Som en del af ombygningerne bliver lidt flere butikker også udvidet til XL-formatet, hvilket betyder, at butikkerne vokser med en del kvm i forhold til den normale Jysk-butik, der er cirka 1.600 kvm med 1.200 kvm salgsareal. Det er netop sket i Ishøj, og det samme bliver tilfældet i blandt andet Fredericia, Næstved og på Nørrebro.

- I XL-butikkerne har vi mulighed for at vise endnu flere møbler frem til kunderne. Det nye butikskoncept er et klart skridt fremad, og vi glæder os til at vise det frem for kunderne i endnu flere af vores butikker, siger Daniel Stæhr, der er Store Concept Manager.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse