Den 222 kvm store husbåd "Bobo" er netop blevet udbudt til salg hos den landsdækkende liebhaverkæde Lilienhoff. Taget er omdannet til et 100 kvm stort soldæk, og nedenunder er der et hjem i 2 plan. Kvm-prisen lyder på 33.558 kr.

Husbåden kendt som "Bobo" er netop blevet udbudt til salg hos Lilienhoff. Prisen for husbåden er sat til 7,45 millioner kr. Det skriver Boliga.

Adressen hedder lige nu Refshalevej i København, men husbåden kan slæbes til andre egne af landet i tilfælde af, at man ikke ønsker at overtage lejekontrakten til den nuværende kajplads. Ifølge mægleren er der dog masser af fordele på den nuværende beliggenhed.

- Udsigten til historiske vartegn som Toldboden, Den Lille Havfrue og Mastekranen på Holmen er spektakulær, mens Sixtus Bastionens kanon fortsat markerer solopgang og solnedgang med en behørig salut. Om sommeren ligger Kongeskibet Dannebrog endda for svaj i havneløbet, når det ikke er på togt, skriver Lilienhoff.

- Samtidig er Refshaleøen fuld af forandring med kulturelle events, kreative kontorfællesskaber og spændende sportsfaciliteter. Gastronomisk set sker der også meget her i det tidligere industriområde - eksempelvis kan nævnes La Bachina, 56° og Mikkeller Baghaven, og Matt Orlandos high end bistro Amass nærmest er nabo, for det ligger bare i den anden ende af et lille engareal, lyder det videre.

Husbåden, som blev sat til salg for 8 dage siden, er opført i 2005 med træfacader har store vinduespartier, 5 værelser, et bryggers og så et stueplan med et opholdsrum, der både indeholder køkken, stue og spisestue.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens