I 2023 skal A&O Hostels spare 30 procent af energien på sine 2 hostels i København.

De høje energiomkostninger har fået A&O Hostels til at gå i gang med initiativer, der skal sænke energiforbruget med 30 procent.

- Med de fortsat meget høje omkostninger til elektricitet, olie, gas og varme er det vigtigere end nogensinde at finde måder at spare energi på vores hostels. Fra i år vil vi sigte efter at reducere vores energiforbrug med 30 procent, siger kædens administrerende direktør i Danmark, Kasper Rønnow.

For at nå dette mål er A&O Hostels gået i gang med at implementere flere energibesparende tiltag på sine københavnske lokationer på Nørrebro og i Sydhavnen.

En stor del af kædens energiforbrug relaterer til temperaturen på de 2 hostels med i alt 1.300 senge. Derfor vil kæden skrue ned for temperaturen i offentlige områder såvel som på værelserne. 

A&O er begyndt at anvende flere termostater, der skal regulere varmen, og så vil kulden også blive reduceret en smule i freezer-systemer og store køleskabe. De forventede besparelser inden for varmeenergi og el forventes at lande på 30 procent.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 7. marts 2023.

- Herudover anser vi det for muligt at spare yderligere 15 procent ved at indføre foranstaltninger såsom fototermisk energi og bygningsisolering, tilføjer Kasper Rønnow.

Et andet initiativ har været overgangen til LED-belysning i stedet for traditionelle elpærer.

- Ifølge vores beregninger betaler udskiftningen af en halogenlampe med LED-lys sig selv ind efter blot et år, hvis belysningen brænder 4 timer om dagen, tilføjer direktøren.

Det mindre energiforbrug skal desuden ses i lyset af, at A&O Hostels planlægger at være den første CO2-neutrale hostelkæde i 2025. De nye tiltag følger således en generel energispareplan, som allerede er implementeret på flere hostels i Tyskland.

Ferieprojekter: Investeringer og luksusbyggeri vokser markant. Konferencen afholdes den 21. marts 2023.

Her har A&O Hostels gennemført energirenoveringer, blandt andet ved gå over til fjernvarme, udskifte vinduer og tage samt isolere husfacader og rør. Og opgraderet til LED-lys, hvor det har været muligt.

A&O Hostels vil desuden opfordre gæsterne til at spare energi ved at give information om energibesparende tips.

- Vi tror på, at vi ved at arbejde sammen med vores gæster og få dem til at udvise almindelig sparehensyn og grøn omtanke kan gøre en betydelig forskel for at reducere vores energiforbrug og beskytte miljøet, siger Kasper Rønnow.

A&O Hostels meddeler, at kæden vil fortsætte med at implementere bæredygtig praksis på alle sine 40 hotels i Europa.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.