Selvom coronakrisen efterhånden har haft godt fat i Danmark det meste af året, er husene i 55 af de 98 af danske kommuner blevet handlet for de højeste kvm-priser i over 10 år.

Det boomende sommerhusmarked er nok ikke gået nogens næse forbi, men også de helt normale parcelhuse og murstensvillaer er indtil videre kommet godt igennem året - i hver fald, hvis man ser på salgspriserne.

Selvom prisgennemsnittet på landsplan ligger på nogenlunde det samme niveau som sidste år, så er husene i 55 af de 98 af danske kommuner nemlig blevet handlet for de højeste kvm-priser i over 10 år.

Det viser tal fra boligsitet Boliga.dk, som har udregnet de gennemsnitlige salgs-kvm-priser for villaer/rækkehuse i 2020 og 10 år tilbage fordelt på kommuner.

Fremskridtet er spredt udover alle dele af landet; lige fra liebhaverkommunerne nord for København til de mere beskedne, mellemstore kommuner længere fra de største byer. Og det er ifølge boligøkonom i Jyske Bank Mikkel Høegh et godt tegn.

- Boligmarkedet er kommet rigtigt stærkt igennem denne sundhedskrise. Først lukkede markedet ned, men efterfølgende er der kommet godt gang i den - og der er ingen tvivl om, at parcelhuset igen er blevet en ganske efterspurgt vare, særligt væk fra de helt store byer, hvor smittetrykket er højt, siger han til Boliga.dk.

Alene i forhold til sidste år er salgs-kvm-prisen for 2020's handlede huse steget i 60 af landets kommuner i 2020. Hvor der 32 kommuner stort set ikke er sket noget eller faldet en lille smule og i de sidste 6 er der ikke blev solgt nok huse til at få et klart billede af udvikling.

Boligmarkedets udvikling 2021-2030. Konferencen afholdes d. 17. september 2020.

Prisudviklingen på de danske parcelhuse i løbet af det seneste årti veksler, alt efter hvilket område man sætter under luppen.

De største spring står velhaverkommunen Gentofte for: Her er den gennemsnitlige kvm-pris på de solgte huse steget med lige knap 16.700 kr. i løbet af 10 år og ligger i dag på over 53.600 kr. Det viser tal fra Boliga.dk.

Det betyder, at et gennemsnitligt hus på 150 kvm, der i 2010 blev solgt for 5,54 millioner kr., i dag bliver handlet for over 8 millioner kr.

Helt generelt har det være 10 gode år for boligmarkedet - på tværs af kommunegrænser - som altså ikke umiddelbart lader sig knægte af Coronaens indtog.

- Over de sidste 10 år er renten faldet - og boligpriserne er gået op, men på trods af prisstigninger er boligmarkedet stadig sundt, da boligejerne ikke er så hårdt gældsat som i nullerne - og lån med fast rente har vundet stort indpas, siger Mikkel Høegh, som ikke forudser, de store nedture fremover selvom Coronakrisen skulle forsætte.

- Jeg tror faktisk, boligmarkedet er meget stærkere end sit rygte, derfor har jeg også svært ved at se, hvad der skulle få det til at vakle. Ledigheden er jo aftagende - og selv hvis den skulle accelerere igen, har markedet lige nu vist, at det kan man stå imod, siger han til Boliga.dk.

På trods af at Nordfyns Kommune for øjeblikket oplever de højeste salgs-kvm-priser i 10 år, er kommunen den, der har rykket sig mindst i løbet af de seneste ti år. Forskelle på salgs-kvm-priserne i 2010 og 2020 lyder på blot 148 kr.

Se prisudviklingen i din kommune her.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS