Norlys har indgået en aftale med Danmarks største private boligudlejer Heimstaden Danmark om muligheden for fibernet til knap 400 boligejendomme fordelt over hele landet.

Energi- og telekoncernen Norlys har lavet en rammeaftale med Heimstaden Danmark, som udlejer og administrerer bolig- og erhvervsejendomme over hele Danmark. Aftalen betyder, at Heimstadens knap 400 danske ejendomme med mere end 20.000 lejemål til private og erhverv kan få mulighed for fibernet.

- Med aftalen fremtidssikrer vi den digitale infrastruktur for vores mange lejere. Hurtigt internet er efterhånden lige så vigtigt som rindende vand eller strøm i kontakterne. Aftalen med Norlys giver mange af vores lejere frit valg blandt 12 udbydere på et åbent og lynhurtigt fibernet, hvor de selv kan vælge internet efter deres behov. Det gør mange lejemål endnu mere attraktive for vores lejere, siger administrerende direktør for Heimstaden Danmark, Michael Byrgesen Hansen.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 7. marts 2023.

Aftalen med Heimstaden Danmark er den største aftale, Norlys har lavet med en boligudlejer inden for det private udlejningsmarked.

- Norlys har bevæget sig ind på nye fibermarkeder på Fyn og Sjælland mod målet om at bliver mere nationale. Aftalen med Heimstaden Danmark er et stort og vigtigt skridt, der netop skal hjælpe os med at få et godt fodfæste på fibermarkedet i de bynære områder over hele Danmark, siger Torben Poulsen, direktør i Norlys Fibernet.

Rammeaftalen betyder, at Norlys kan udrulle fiberkabler og sælge fibernet til Heimstadens danske ejendomme, hvor det giver gensidig mening. Selve udrulningen sker uden beregning, og et analysearbejde er nu i gang for at identificere de ejendomme, der kan få gavn af et åbent fibernet fra Norlys.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse