Byrådet i Aalborg vedtog i aften, den 19.juni 2017, endeligt den lokalplan, der skal bane vejen for omdannelsen af de gamle spritfabrikker. Som ventet droppes et 13.500 kvm stort parkeringshus på Fjordmarken, mens 3 planlagte højhuse får reduceret højden.

Socialdemokratiet, De Radikale, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Marian Nørgaard (Venstre) stemte for mens de øvrige medlemmer af Venstre samt Konservative, SF og Liberal Alliance stemte imod lokalplanen for omdannelsen af de gamle spritfabrikker. Dermed kan Martin Nielsen og A. Enggaard begynde omdannelsen af den 47.000 kvm store industrigrund.

Projektområdet kan ifølge lokalplanen groft opdeles i 2 - den bevarede fabrik i områdets sydøstlige del, og nybyggeriet som ligger mod nord og vest ud mod fjorden og banedæmningen.

NB! Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028. Konferencen afholdes d. 18. januar 2018.

Spritfabrikken omdannes til blandede funktioner fordelt på 81.000 kvm. Der etableres butikshotel i sydøstfløjen og i midterfløjens stueetage samt boliger i resten, chokoladeproduktion i tilbygningen mod nord og mikrodestilleri i kulfilterbygningen mod nordøst. I kedelhuset laves en kunsthal med et tilhørende meget stort udendørs kunstværk af den argentinske kunstner Tomás Saraceno, og endelig et nyt teater, hvor foyeren indrettes i den sydlige del af malteribygningen. I den nordlige ende af bygningen placeres en møbeldesignbutik.

Der udlægges et byggefelt bag porten på hjørnet af Strandvejen og C.A. Olesens Gade med mulighed for at opføre en mindre bygning tilpasset de eksisterende bygninger samt et andet byggefelt i det sydlige gårdrum med mulighed for at opføre en lav 1-etages bygning, hvor hvor Søren Enggaard og virksomheden Compass Group vil skabe en såkaldt Food Court.

I den vestligste del af området mellem jernbanen og fordelingsvejen gives der mulighed for nybyggeri i form af blandt andet 3 højhuse, som i forhold til det oprindelige lokalplanforslag dog får reducerede højder fra henholdsvis 78, 63 og 46 meter til 67, 55 og 42 meter. Mens højhusene får skåret toppen af, gives der mulighed for lidt flere etager på nogle af de øvrige byggefelter i området, hvor der opføres boliger og en dagligvarebutik.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 19. april 2018.

Der udlægges endvidere et areal til opførelse af et nyt Aalborg Teater. Lokalplanen afsætter arealet uden byggeret, da projektets omfang ikke er afklaret. Der skal derfor udarbejdes en kommende lokalplan, når projektet skal realiseres.

Den nordvestlige del udgøres af en relativt tæt boligbebyggelse, mens der i det nordøstlige hjørne opføres en større ny bygning langs C.A. Olesens Gade. Et parkeringshus på 13.500 kvm på Fjordmarken droppes til gengæld og udgår af lokalplanen. I stedet etableres 348 parkeringspladser i kælder, mens der på teatergrunden etableres 68 midlertidige pladser.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter