Byrådet i Viborg har givet grønt lys til, at der kan etableres 1.000 nye boliger i byudviklingsområde.

Byrådet i Viborg godkendte i marts 2018 en helhedsplan for byudvikling i Taphede med cirka 1.500 boliger øst for Viborg by, og nu har byrådet så vedtaget et kommuneplantillæg for den vestligste del af området. Her kan der på et et areal på godt 1 million kvm etableres 1.000 boliger samt en institution og centerområder. Således rummer tillægget også mulighed for en 1.200 kvm stor dagligvarebutik.

Desuden har byrådet allerede godkendt lokalplanen for et område nord for Randersvej, hvor Thuesen & Vestergaard vil opføre op mod 150 boliger fordelt på både etagebebyggelse, rækkehuse og parcelhuse.

- Hvis man skal kigge på, hvordan sagen var fremlagt fra starten rent planlægningsmæssigt, så blev der direkte beskrevet, at man havde tænkt sig, at området skulle være for "ressourcestærke familier". Og det diskuterede vi jo på daværende tidspunkt, for det er jo faktisk en byrådsholdning, at vi gerne vil have blandet byggeri. Det vil sige, vi vil ikke bare have et område for "ressourcestærke familier", sagde Eva Pinnerup (S) på byrådsmødet.

Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 24. marts 2021.

Hun gav videre udtryk for, at det er uheldigt, at man planlægger etagebebyggelse nord for Randersvej i et område, der ligger i et skoledistrikt, hvor der i forvejen bor mange ressourcesvage familier, mens man planlægger boliger til ressourcestærke familier syd for Randersvej. Området syd for Randersvej ligger således i et område, hvor der i forvejen er mange ressourcestærke familier, påpegede hun.

Byrådet i Viborg vedtog den 12. maj 2020 kommuneplantillægget for de 1.000 nye boliger i Taphede. Byudviklingen i Taphede sker som princip indefra og ud. Rækkefølgen vil være, at der startes fra nord og detailplanlægges for mindre etaper, startende fra nord mod syd. Derved skabes der sammenhæng til den resterende by, og vejadgang sker fra Randersvej, lyder det i referatet fra byrådsmødet.

Behovet for nye boliger i Viborg skal ifølge kommunens forvaltning afvejes i forhold til, at der er cirka 550 private og 550 kommunale boliger i andre planlagte områder - foruden Banebyen.

Den kommunale del omfatter cirka 200 parcelhuse, 200 rækkehuse og 150 etageboliger, hvilket rækker 2-3 år frem for parcelhuse og cirka 4 år frem for rækkehuse. Forvaltningen anbefaler at følge udviklingen på boligefterspørgsel i forhold til andre byområder i Viborg.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS