Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses udbud af facility management-ydelser med en kontraktværdi på cirka 3,5 milliarder kr. er blandt de eksempler, som indgår i en ny case-samling, der skal fremme konkurrencen om offentlige opgaver i Danmark.

Effektive udbud, innovationspartnerskaber og udbud med forhandling. Det er blot nogle af de eksempler, som indgår i en ny case-samling, der skal fremme konkurrencen om offentlige opgaver i Danmark, for det er tiltrængt, mener regeringen.

- Der er ikke nok konkurrence om de offentlige opgaver, og det skal vi gøre meget bedre. Den manglende konkurrence betyder, at vi bruger for mange penge fordi løsningerne af offentlige opgaver er for dyre eller for ineffektive. Penge som vi alle kunne have fået glæde af i form af bedre eller billigere løsninger i den offentlige sektor, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov.

NB! Udbuds- og tilbudsgivning i forbindelse med almene boligprojekter. Kurset afholdes d. 7. marts 2019.

Regeringen har tidligere gennemført flere initiativer for at fremme konkurrencen om de offentlige opgaver og samarbejdet med den private sektor, og nu følger udgivelsen af en case-samling. De udbud, der er udvalgt til samlingen, har ifølge Erhvervsministeriet det til fælles, at de på hver sin måde har været nyskabende, og at de har haft betydelige effekter i form af mere effektiv ressourceanvendelse og ændrede arbejdsgange.

- Vi udgiver nu en samling med gode eksempler på offentlig-privat samarbejde. Eksemplerne er udvalgt af personer, der arbejder tæt med udbud i dagligdagen, og det er planen, at kommuner, regioner og staten kan bruge dem til at hente inspiration og nytænke opgaveløsninger, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Case-samlingen, ”Effektive udbud”, er at finde på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside. Den indeholder fra begyndelsen 8 cases, og det er planen, at den løbende skal bygges ud.

NB! AB18 og AB18R afløser ABR 89, AB 92 og ABT 93. Kurset afholdes d. 25. september 2018.

I case-samlingen er der blandt andet et eksempel fra Sjælland, hvor 6 kommuner forventer at spare mellem 5 og 25 procent svarende til i alt 14 millioner kr. ved at gå sammen om et fællesudbud af vedligeholdelse af deres veje.

En anden case er fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som har gennemført Nordens – historisk set – største udbud af facility management-ydelser med en kontraktværdi på cirka 3,5 milliarder kr. Trods størrelsen indeholder casen flere elementer, der kan bruges ved mindre udbud, for eksempel outcome-baserede KPI’er, og incitamentsstrukturer, der kan fremme samarbejdet.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter