Ikke mange meter fra DR-byen og Københavns Universitet KUA på Amager skal boligselskabet FSB nu bygge 131 1-rums boliger til unge under uddannelse, og 6 små familieboliger. FSB er med de nye boliger nu oppe på 761 ungdomsboliger i København og på Frederiksberg.

De nye boliger har fået navnet Artillerihuset og bliver opført i tegl og glas. På den ene side af bygningen, mod vest og trukket væk fra Amagerfælledvej, ligger boligerne. På den modsatte side fungerer den brede gang som opholdsrum. Her sørger et stort glasparti for masser af dagslys ind i huset. Små depotrum til hver bolig opdeler gangen i mindre nicher, som de unge kan bruge til studierum eller ophold.

Alle boliger har eget køkken og bad. Derudover er der fælleskøkkener på hver etage, vaskeri i stueetagen, elevator og tagterrasse med udsigt over Amager og Amagerfælled. 7 boliger er egnede til beboere med bevægelseshandicap.

NB! Almene boliger i København - udvikling og byggeri 2018 - 2028. Konferencen afholdes d. 30. januar 2018.

De nye boliger skal ligge på Rued Langgårdsvej 3 på Amager, og de 131 ungdomsboliger bliver på 37 kvm brutto, mens de 6 2-rums familieboliger bliver på 54 kvm brutto hver.

Det forventede huslejeniveau bliver på 3.300-5.350 kr. Byggeriet er sat til at starte i 2. halvår af 2018, og det forventes, at de nye beboere kan flytte ind i 2020.

Projektet er blevet til i samarbejde med By & Havn, Tetris, NREP og med støtte fra Københavns Kommune. Arkitekten er Henning Larsen Architects, mens totalentreprenør afventer udbud.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Stormflodssikring af by- og landområder