Erhvervsdelen i ejendomen husede tidligere den gamle knivfabrik og er i dag udlejet til Center for Bygningsbevaring og 16 kunsthåndværkere.

Freja Ejendomme har solgt erhvervsdelen i Raadvad som ligger midt i Jægersborg Skovdistrikt. Ejendommen ligger i både Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune.

Erhvervsdelen husede tidligere den gamle knivfabrik og er i dag udlejet til 16 kunsthåndværkere - blandt andet en smed, stenhugger, maler, møbelsnedker, bronzestøber, billedhugger, keramiker og fotograf som anvender ejendommen til kreative værksteder. Derudover er Center For Bygningsbevaring også beliggende i ejendommen.

- Vi er rigtig glade for dette salg og for den køber vi endte med. Det har været meget vigtigt for os at sikre, at en fremtidig ejer forstår og påskønner det ret unikke miljø der kendetegner et historisk sted som Raadvad, og at man nærer et ønske om at drive ejendommen videre i samme ånd som i dag, siger Karen Mosbech, administrerende direktør i Freja Ejendomme.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 3. marts 2020.

Raadvad er et af de første industrianlæg, der blev anlagt langs Mølleåen, hvor de udnyttede åens vand som kraftkilde. I 1643 blev der anlagt en mølle til fremstilling af våben og landbrugsredskaber, hvorefter industriproduktionen i Raadvad begyndte. Området og bygningerne er i dag fredede og fremstår næsten uændrede.

Raadvad består af flere klynger bygninger, der spænder over en lang periode, og man kan derfor følge arkitekturens udvikling fra 1600-tallet. Udover erhvervsdelen ligger der også Raadvad Kro. På den anden side af dammen ligger de gamle boliger, som husede fabrikkens ansatte. 

Salget er betinget af at ejendommen udstykkes til et forventet erhvervsareal på 3.700 kvm. Når disse forhold er opfyldt, vil dette blive annonceret - herunder også navnet på køber. Den godt 4.000 kvm store ejendom var til salg med et prisskilt på 22 millioner kr.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning