ATP Ejendomme, NCC, Niras, Arkitema, Erik Arkitekter og Henning Larsen Architects står bag renoveringsprojektet.

Renoveringen af det tidligere Ørkenfort handler ikke kun om ombygningen af en kontorejendom. Udover at tilbyde 5-stjernede hoteloplevelser, har NH Collection Copenhagen og ATP Ejendomme bestemt, at den 33.000 kvm store bygning på Christianshavn også skal opnå DGNB Guld.

For at opnå en DGNB Guld, skal man indtænke en lang række elementer i sin renovering. Det omfatter alt fra CO2-krav til indeklima og mobilitetsinfrastruktur. Ved at bruge denne helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed går man efter at skabe en bygning, som påvirker miljø og klima mindst muligt, og som samtidig er brugbar i rigtig mange år.

- Vi har fra starten haft store ambitioner med renoveringen af Strandgade 7, og vi satte undervejs et mål om at blive et af de første renoveringsprojekter, der modtager en DGNB guldcertificering. Vi er tilfredse med, at bygningen i dag afspejler et helhedsorienteret syn på bæredygtighed og lever op til DGNB’s sociale, økonomiske, miljømæssige og tekniske kriterier, uddyber Peter Bruun, Head of ESG i ATP Ejendomme.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 7. marts 2023.

Selvom renoveringen af hotelbygning er afsluttet, så stopper NH Collection Copenhagen og ATP Ejendomme ikke med at tænke i nye tiltag. Hotellet vil som det første hotel i Danmark få grøn strøm gennem en elkøbsaftale med det vedvarende energiselskab Better Energy. Fra den 1. januar 2023 aftager NH Collection Copenhagen 2 GWh om året. Det bidrager til opførelsen af en ny solcellepark i Danmark og tilfører ny grøn elektricitet til det danske elnet tilsvarende hotelbygningens forbrug.

- Det er vigtigt for os, at vi driver et hotel ud fra et bæredygtigt perspektiv. Med guldcertificeringen fra DGNB er vores bæredygtige intentioner med hotelbygningen blevet realiseret. Det har resulteret i nogle innovative og kreative løsninger med fokus på at minimere vores klimaaftryk, som samtidig imødekommer gæsternes behov og det lokale byrum. Det gælder blandt andet genbrug af bygningens beton til nye facadesten, nedkøling af værelser ved hjælp af havvand samt et grønt sedum-tag, der skaber biodiversitet og optager regnvand, forklarer General Manager, Anders Duelund hos NH Collection Copenhagen.

 


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i Jylland

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter