Ombygningen af Jyderup Fængsel til et rent kvindefængsel er nu skudt i gang. Byggeriet forventes færdigt inden udgangen af 2021.

Ombygningen af Jyderup Fængsel til et rent kvindefængsel blev officielt skudt i gang den 16. september 2020. Oprindeligt skulle spaden i jorden i juni 2019, men da entreprenøren Anker Hansen & Co. gik konkurs, var kriminalforsorgen nødsaget til at udskyde byggeriet og finde en ny entreprenør.

- Vi er rigtig glade for, at byggeriet nu er i gang. Med et rent kvindefængsel får vi mulighed for at tilbyde de kvindelige indsatte bedre forhold under deres afsoning, siger Ina Eliasen, som er direktør for kriminalforsorgen.

Jyderup Fængsel er før ombygningen kategoriseret som et åbent fængsel med 161 pladser til mænd med en lukket afdeling for 23 kvindelige indsatte. Efter ombygningen bliver fængslet et såkaldt ”hybridfængsel” med 143 pladser til kvindelige indsatte fordelt på 40 lukkede pladser, 45 åbne pladser og en arrestafdeling med 58 pladser.

ROSKILDE: De store projekter. Konferencen afholdes den 22. oktober 2020.

Ombygningen af Jyderup Fængsel sker for at kunne håndtere alle 3 fængselsregimer i samme institution, da indsatte i de forskellige regimer ikke kan benytte de samme fællesaktiviteter og besøgsfaciliteter. De gamle bygninger skal også opgraderes i forhold til sikkerhed, og kapaciteten i de forskellige bygninger skal tilpasses de nye indsatte.

Kvindefængslet etableres i Jyderup Fængsel, som ombygning af det eksisterende fængsel. Der regnes med 1.100 kvm ombygning samt 150 kvm tilbygninger og 400 kvm nybyggeri.

Den nye bygning skal fungere som en central indgang til fængslet, og hovedvagten og en besøgslejlighed vil blive placeret her. Bygningen forventes at stå færdig i den sidste etape af byggeriet i 2. halvår 2021.

Byggeselskabet Paulsen overtog i august 2020 entreprisekontrakten med en pris på 37 millioner kr.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Logistik og industri - fart på nye muligheder