Forskningsfondens Ejendomselskab (FEAS), Olav De Linde og Tækker Group ejer grundene på et 68.000 kvm stort areal, hvor 2. etape af en ny bydel Katrinebjerg skal udvikles.

Aarhus Kommune har sendt et debatoplæg (PDF) for et 68.000 kvm stort areal på Katrinebjerg i forudgående offentlig høring. Området mellem Katrinebjergvej, Møllevangs Allé, Finlandsgade og Helsingforsgade udgør 2. etape i  omdannelsen af Katrinebjerg, hvor første etape er fastlagt med en allerede vedtaget lokalplan (PDF).

Området er i dag præget af erhvervs- og undervisningsbebyggelse i 3-4 etager, men i debatoplægget lægges op til en bebyggelsesprocent på 240, hvor ny bebyggelse udformes som en række karréer med varierende etagehøjder og med enkelte højere huse på centrale placeringer i området.

NB! Jylland: Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Konferencen afholdes d. 4. september 2019.

Ud mod Katrinebjergvej mod nord planlægges byggeri i 3 etager, mens der bygges i 4-6 etager i den øvrige del af området.

På en plads mod vest planlægges desuden 2 højhuse i henholdsvis 14 og 18 etager. En mindre pladsdannelse på hjørnet af Helsingforsgade og Åbogade etableres i sammenhæng med Storcenter Nords nye indgangsparti på den anden side af vejen og foreslås højhus i 18 etager. Langs den østlige del af Campusstrøget foreslås 2 huse på 9 etager, fremgår det af debatoplægget.

Bebyggelsen vil bestå af undervisnings-, forsknings- og iværksætterfaciliteter kombineret med private virksomheder, boliger og mindre cafeer og butikker. Desuden gives der mulighed for at etablere en daginstitution.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den nye Planlov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri