Coronakrisen har ikke sat danskernes boligdrømme på pause. Tværtimod. Både i landdistrikterne og i byerne har danskerne fået flere lån til køb af helårsboliger og sommerhuse. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.

Danskerne bruger i høj grad realkreditlån, når boligdrømmene skal opfyldes. I alt blev der i 3. kvartal 2020 givet knap 21.000 nye lån til køb af helårsboliger og sommerhuse. Det er 20 procent flere lån end i samme periode sidste år. I landdistrikterne er antallet af lån steget med 26,5 procent - i byerne med 16 procent.

- På trods af corona har danskerne ikke holdt sig tilbage fra boligmarkedet. Dagens tal viser, at der i hele landet er blevet efterspurgt flere realkreditlån til at finansiere danskernes boligdrømme. Der er især givet flere lån til boligkøb i landdistrikterne. Og det skal blandt andet ses i lyset af den seneste tids større interesse i sommerhuse, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

I landdistrikterne blev der i 3. kvartal givet godt 1.000 flere realkreditlån til køb af sommerhuse i forhold til sidste år. Det svarer til en stigning på 75 procent. Men også i bykommunerne har danskerne lånt til køb af sommerhuse. Her blev der givet 200 flere lån, svarende til en stigning på 50 procent.

Landbrugsejendomme: nyt investeringsobjekt. Konferencen afholdes den 20. april 2021.

- Det danske sommerhusmarked har oplevet et markant opsving under coronakrisen. Flere danskere har brugt realkreditten til at investere i mere plads og luft omkring sig, som netop et sommerhus kan give, siger Ane Arnth Jensen.

Men det er ikke kun sommerhuse, som danskerne låner til. I 3. kvartal blev der givet godt 17.500 nye lån til køb af huse og ejerlejligheder. I landdistrikterne blev der givet 10,6 procent flere lån i forhold til sidste år, mens antallet er steget med 14,4 procent i byerne.

- Danskerne har fået flere realkreditlån til køb af helårsboliger. Det seneste år har stigningen i antallet af nye lån været lidt større i byerne end i landdistrikterne, siger Ane Arnth Jensen.

- Men dagens tal viser også, at udviklingen i hvor mange lån der gives til boligkøb i by og land, generelt følges godt ad. Og det er positivt, at realkreditten kan være med til at give danskerne på tværs af landet de hjem, de ønsker, slutter hun.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter