Fagforening går nu nye veje for at tilbyde endnu mere værdi for medlemskabet. Der kommer 418 kollegie- og studieboliger og 215 lejligheder.

Dansk Metal bygger nye boliger ved siden af forbundshuset i Sydhavnen, og de nye kollegie- og studieboliger samt lejligheder bliver som udgangspunkt reserveret til medlemmer og medlemmernes børn og børnebørn.

De indgår som del af et projekt med i alt 14.500 kvm ungdomsboliger, 19.000 kvm familieboliger, 11.500 kvm erhverv, 11.000 kvm parkeringshus med 190 parkeringspladser, 1.800 kvm daginstitution og 11.000 kvm plejeboliger.

Bofællesskaber for senior - luksus, service og nye eksperimenter. Konferencen afholdes den 28. april 2022.

- Vores medlemmer skal have så meget værdi ud af medlemskabet som muligt. Som medlemsorganisation skal vi altid sikre det bedst mulige afkast til vores medlemmer. Samtidigt skal vi være robuste, hvis der kommer en konflikt på arbejdsmarkedet, så vi har mange forskellige investeringer. Det giver god mening at investere i boliger, som vores egne medlemmer og deres efterkommere kan bo i, siger formanden for Dansk Metal Claus Jensen.

Finansieringen kommer hovedsageligt fra salget af forsikringsselskabet Alka, som fagbevægelsen solgte for nogle år siden.

Nordhavn - udviklingsplaner, Nordhavnstunnel, Lynette-øen og Refshaleøen. Konferencen afholdes den 2. marts 2022.

Der kommer 418 kollegie- og studieboliger og 215 lejligheder, som bliver tildelt medlemmer af Dansk Metal - eller deres børn og børnebørn. Der kommer også almene boliger, som bliver etableret som plejecenter.

Projektet er designet af DesignGroup Architects, mens Sjælsø Management står for byggestyringen. Københavns Kommune har iføge Dansk Metal godkendt den lokalplan, der muliggør byggeriet.

Andelsboliger: Udvikling og ejendomskøb. Konferencen afholdes den 21. april 2022.

Det officielle første spadestik sker i starten af det nye år. Det er planen, at de første boliger vil kunne tages i brug i 2024.

Så snart det er muligt at skrive sig op til boligerne, får Dansk Metals medlemmer direkte besked i MetalMagasinet og i Metals nyhedsbreve, og det kommer til at fremgå på Dansk Metals hjemmeside.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ungdomsboliger på et modent marked