I Odense, Aarhus og København bliver der længere mellem ledige erhvervslejemål og samtidig udbydes ledige erhvervslokaler til op mod 8,5 procent mere end året før. Det viser nyt digitalt værktøj, der er udviklet i et samarbejde mellem Lokalebasen.dk og Estaid.

I Danmarks 3 største byer er den gennemsnitlige udbudsleje steget med 6,6 procent i København, 1,4 procent i Aarhus og 8,5 procent i Odense det seneste år. Samtidig er der omtrent 37 procent færre ledige erhvervslejemål i København og Aarhus, mens der i Odense er 27 procent færre lejemål end året før.

Tallene er et udtryk for en branche, der hele tiden udvikler sig, og som udlejer kan det være svært at fastsætte den helt rigtige leje for et erhvervsmål. Derfor har Lokalebasen.dk og Estaid lanceret Erhvervsleje+, et digitalt værktøj, der giver indblik i markedet for udbudte erhvervslokaler, så det bliver nemmere at fastsætte en konkurrencedygtig leje.

- Vi har 12.000 ledige erhvervslokaler på Lokalebasen.dk lige nu og dermed masser af data om udbudsleje, og hvordan det har udviklet sig over tid. Denne data kan give udlejere – store som små – et indblik i, hvordan markedet for erhvervslejemål ser ud, og hvad erhvervslokaler i området bliver udbudt til. Det gør det nemmere at ramme markedet med det rigtige lejeniveau, siger Jakob Dalhoff, administrerende direktør i Lokalebasen.dk.

Frederiksberg - projekter for 6 milliarder. Konferencen afholdes den 6. oktober 2022.

- Vi har set stigende priser igennem de sidste par år, men specielt på det sidste har den lave tomgang og den øgede inflation fået markedet til at stige. Vi har også set en større og større efterspørgsel fra vores kunder om at få struktureret data. En af vores kunder sagde engang: Uden relevant, struktureret data er det som at sejle et skib uden søkort, fortsætter han.

Lokalebasen.dk formidler tusindvis af ledige erhvervslejemål, mens Estaid samler ejendomsdata og udvikler værktøjer, der gør det nemmere at arbejde med fast ejendom. De 2 så et stort potentiale i at gøre data om udbudte erhvervslejemål brugbar for virksomheder, der udvikler og udlejer erhvervslokaler.

Erhvervsleje+ viser gennemsnitlig leje, median leje samt top- og bundleje for erhvervslejemål i området, der er eller har været udbudt. Værktøjet viser også udviklingen i udbudslejen de seneste 12 måneder og giver samtidig en beregning på gennemsnitlige driftsomkostninger på erhvervslejemål. Alt sammen data, der kommer fra de mange annoncer, som udlejerne opretter på Lokalebasen.dk.

Beregningerne fra København, Aarhus og Odense baserer sig på erhvervslejemål, der er eller har været udbudt mellem den 1. august 2021 og den 31. juli 2022 inden for en radius af 3 kilometer fra hver af de 3 byers rådhuse.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden. Konferencen afholdes den 17. november 2022.

Estaid har tidligere lanceret et samarbejde med EjendomDanmark om data fra en kvart million lejekontrakter, og det nye samarbejde med Lokalebasen.dk passer lige ned i Estaids mission.

- Estaid er et værktøj, der gør det nemmere at arbejde med fast ejendom, og vores samarbejde med Lokalebasen.dk gør Estaid mere komplet. Nu kan du ikke bare se de faktiske lejeniveauer i området, men du kan også se, hvad ledige erhvervslejemål bliver og har været udbudt til, så du er helt skarp på konkurrencen i markedet, siger administrerende direktør i Estaid, Søren Nielsen.

For at fejre lanceringen giver Lokalebasen.dk og Estaid gratis adgang til Erhvervsleje+ frem til 6. september 2022. Få gratis adgang her.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND