ELF Development og Casa har indgået en joint venture-aftale om udviklingen af 15.482 kvm stort industriområde ved Mileparken og Marielundvej i Herlev. Det skal omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde.

I juni 2020 vedtog Herlev Kommune en ny planstrategi, som blandt andet satte den fremtidige retning for erhvervskvarteret ved Mileparken og Marielundvej, der ligger tæt på den kommende letbane. ELF Development har erhvervet ejendommene, som indgår i ELF Development og Casas joint venture, der indgås endeligt 50/50 efter vedtaget lokalplan.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18. januar 2022.

- Efter succesfuld udvikling, udlejning og salg af Frimærket og Den Grønne Fatning i Herlev er vi meget tilfredse med købet af Mileparken. Det glæder os at kunne fortsætte det gode samarbejde med Herlev Kommune og skabe endnu et nyt attraktivt bykvarter med Casa som medspiller, siger Jan Kristensen, administrerende direktør i ELF Development.

Den samlede Mileparken/Marielundvej grund er på 15.482 kvm fordelt på 3 nuværende ejendomme i drift. Det forventes, at det færdige boligprojekt vil tælle omkring 290 nybyggede boliger samt et parkeringshus som sammen med de øvrige udviklingsprojekter i området skal skabe rammerne for en ny innovativ bydel i Herlev.

Ballerup: de store projekter. Konferencen afholdes den 1. februar 2022.

- Herlev er et yderst interessant område, hvor vi allerede har flere projekter. Industriområdet omkring Mileparken har i senere år undergået en større forvandling og er nu godt på vej til at blive det attraktive boligområde, det kan være. Vi ser frem til at forløse potentialet på grunden i et godt og nært samarbejde med ELF Development, siger Torben Modvig, administrerende direktør i Casa.

Det nye boligområde certificeres til DGNB-guld. For nu er lokalplanarbejdet forestående. Byggestart forventes i slutningen af 2023.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND