Den såkaldte lugtparagraf i den nye planlov spænder ben for en lang række højhusprojekter i Aarhus, men parterne bag det 128 meter høje Lighthousetårn har fundet en vej uden om paragraffen.

Den nye planlov gælder kun for projekter, hvor det er nødvendig med en ny lokalplan, og Lighthousetårnet kan derfor realiseres ved at tage den 9 år gamle lokalplan for det oprindelige projekt i brug. Det skriver JP Aarhus.

Ifølge avisen godkendte Magistraten mandag den 11. december 2017 en dispensation til at rykke selve tårnet 6-7 meter uden for byggefeltet i lokalplanen fra 2008.

NB! Almene boliger til 10 milliarder i AARHUS. Konferencen afholdes d. 6. februar 2018.

Lighthouse United arbejder ifølge avisen på at lave et slankere tårn end det i 2008-planerne, og dermed vil sidebygningerne tilsvarende blive større og højere, da det samlede projekt skal være 40.000 kvm. En ny lokalplan vil derfor skulle udarbejdes for den del af projektet.

- Hvis vi kan holde fast i den form, tårnet har nu, vil jeg tro, at man skal lave en ny lokalplan for sidebygningerne, fordi så ligger der mange kvm i dem. Vi har gjort tårnet slankere, fordi det arkitektonisk set er smukkere, siger Rune Kilden, direktør i Lighthouse United, til avisen.

NB! JYLLAND: FINANSIERING af ejendom. Kurset afholdes d. 23. januar 2018.

Byggeriet vil dog fortsat være udfordret af jordbundsforholdene i Aarhus, som er præget af plastisk ler. Leret har en særlig evne til at optage og afgive vand, så det deformerer meget og ligefrem kan hæve fundamenter og gulvkonstruktioner, hvilket kan medføre bygningsskader, hvis ikke konstruktionerne designes og udføres rigtigt. Lige nu er man i fuld gang med at lave beregninger.

- I princippet kan vi ikke afvise, at vi kan bygge højere. Når vi har fundet funderingsmetoden, kan vi lave et regnestykke, hvor vi kigger på, om vi skal tage flere omkostninger i fundamentet, men til gengæld bygge nogle etager mere, siger Rund Kilden til JP Aaehus og oplyser, at højden skal være mellem 110-142 meter ifølge købsaftalen med kommunen og lokalplanen.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS