DEAS Gruppen har ansat Rikke Lykke som ny administrerende direktør for DEAS Gruppen. Hun skal bistå og accelerere den strategiske udvikling af koncernen på internationalt plan.

Rikke Lykke tiltræder den 1. august 2021 som administrerende direktør for DEAS Gruppen, der består af DEAS og DEAS Asset Management, og som gennem de senere år har gennemgået en transformation fra at være et dansk ejendomsforvaltningsselskab til at være en nordisk full-service samarbejdspartner overfor ejendomsinvestorer.

Et betydningsfuldt skridt på denne rejse blev taget tidligere på året med opkøbet af Aberdeen Standard Investments nordiske aktiviteter inden for fast ejendom – og DEAS Gruppen ønsker at fortsætte denne strategiske udvikling.

Lagerbeskatning af fast ejendom. Kurset afholdes den 30. september 2021.

- Rikke Lykke bibringer en international profil, som vil styrke vores øverste ledelse med internationale kompetencer og en stærk track record og ekspertise inden for management af og investering i fast ejendom, og hun besidder en stor viden om det nordiske og internationale ejendomsmarked. På vegne af bestyrelsen byder jeg Rikke velkommen til DEAS Gruppen og ser frem til sammen med hende at fortsætte udviklingen af DEAS med den mission, at DEAS skal blive Nordens førende ’Full Service Property House’ og foretrukne samarbejdspartner for nationale og internationale investorer, siger bestyrelsesformand Sonny Nielsen.

Rikke Lykke bringer erfaring med fra Patrizia, hvor hun indtil for nylig var ansvarlig for virksomhedens europæiske Asset Management aktiviteter samt udviklingen af de europæiske lande. Endvidere var Rikke Lykke ansvarlig for integrationen af de virksomhedsopkøb, som Patrizia har gennemført de seneste år og sad som del af den øverste ledelse i selskabet europæiske investeringskomité, ESG-komité. Rikke Lykke har siden 2004 arbejdet i ejendomsbranchen på dansk, nordisk og europæisk niveau.

Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye 2021-regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 3. november 2021.

- DEAS Gruppen er en spændende virksomhed med fagligt dygtige medarbejdere og gode samarbejdspartnere. Mit fokus vil blandt andet være at internationalisere virksomheden med respekt for lokale værdier og markedskonditioner, at fokusere på stakeholders - interne såvel som eksterne, og de behov de enkelte grupper har samt at digitalisere virksomheden. Kundeservice bliver omdrejningspunktet, så investering i PropTech vil få en afgørende betydning for DEAS' fremtid, siger Rikke Lykke.

Henrik Dahl Jeppesen har arbejdet for DEAS Gruppen i mere end 30 år, heraf de seneste 14 år som administrerende direktør. Sammen med resten af DEAS organisationen har han bidraget til en betydelig vækst og strategisk udvikling af Gruppen.

Generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 7. september 2021.

- Bestyrelsen og jeg vil takke Henrik for et stort engagement og mange års dedikeret indsats med fokus på, hvad der er bedst for DEAS’ kunder og medarbejdere. Vi er samtidig glade for, at Henrik forsat vil være tilknyttet DEAS som senior adviser på strategiske projekter, hvor DEAS organisationen kan nyde godt af Henriks store erfaring og stærke kunderelationer, siger bestyrelsesformand Sonny Nielsen.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den nye Planlov KURSUS