Med et budget på 2 milliarder kr. bygges en bydel med 700 boliger og erhvervslejemål. I alt bliver der bygget 70.000 kvm.

Den nye bydel i Aarhus, Trælasten, omfatter samlet 70.000 kvm boliger og erhverv. I dag afholdes rejsegilde på Teglgården med 243 boliger og Bjælkehuset med godt 10.000 kvm kontorer.

Foruden 206 lejeboliger vil Teglgården rumme 37 ejerboliger, som nu er sat til salg. Når Teglgården står færdig til vinter 2023, vil det på afstand ligne en klassisk aarhusiansk karrébygning. Dele af murene fra den administrationsbygning, der før lå på grunden, er bevaret. Mursten og tegl fra det oprindelige byggeri er eksempelvis genbrugt.

Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. januar 2023.

I tråd med ambitionen for hele Trælasten bygges boliger i flere størrelser og udtryk i Teglgården. Fra 46 kvm til 160 kvm og fra 1 til 6 værelser. Nogle boliger vil have dobbelt rumhøjde i stue, spisestue og køkken, og der er leget med materialer og rå betonvægge. Målgruppen er både studerende, unge, børnefamilier, singler og 50+.

Vandkunsten, der står bag Teglgården, er én af de 4 tegnestuer, som arbejder på at udvikle Trælasten. At valget faldt på hele 4 tegnestuer – Vandkunsten, Cebra, Loop og Briq – udspringer af ønsket om at skabe dynamik i projektet og sikre, at bydelen både bliver forskelligartet og omfavnende. Det gør også projektet komplekst.

Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 23. februar 2023.

- Som ejendomsudvikler og totalentreprenør står man ofte over for udfordrende projekter, men Trælasten er på alle måder mere kompleks end nogen anden sag. For det første er der tale om mange kvm, høje kvalitetskrav og store bæredygtighedsambitioner. For det andet er der rigtig mange aktører. Projektet kan kun lade sig gøre, fordi vi har de dygtigste håndværkere til at udføre arbejdet, engagerede og dedikerede samarbejdspartnere og en ambitiøs bygherre i PensionDanmark, siger Torben Modvig, administrerende direktør for Nordstern, der er Trælastens totalentreprenør.

Trælasten er det andet byområde i Danmark, der har fået en DGNB plancertificering Platin. Genanvendelse er ét af projektets nøgleord, og cirka 90 procent af bygningselementerne fra de 2 byggemarkeder, der tidligere lå på den 35.000 kvm store grund, genanvendes. Således vil blandt andet gamle mursten og vinduer udgøre omkring 5 procent af den samlede byggemasse, når hele projektet står færdigt i 2029.

Jylland: Generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 25. maj 2023.

Biodiversitet og naturopretning vægtes også i DGNB-regnskabet, så grønne områder er helt centrale, og da byområdet etableres på brownfield, kan naturopretning sikres, parallelt med at området bebygges og udvikles.

Boligerne i området bliver et miks af 20 procent almene boliger samt ejerboliger og lejeboliger - og herunder studieboliger, Virke boliger (50+) og familieboliger.

- Trælasten er et ambitiøst projekt, både hvad angår bæredygtighed og det at skabe en meget varieret og dynamisk bydel. Jeg glæder mig meget til at vise den første del frem i morgen. Teglgården er udført efter vores boligkoncepter for boligfællesskaber og afspejler en alsidighed i sin komplekst sammensatte og gennemtænkte facon udformet af Tegnestuen Vandkunste, udtaler Marius Møller, direktør, PensionDanmark.

JYLLAND: Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 26. april 2023.

Første spadestik til den nye bydel blev taget den 2. juni 2021, og de første 37 ejerboliger i Teglgården står klar til indflytning i december 2023. De 206 lejeboliger står klar til indflytning december 2023.

Trælastens første fase syd for Daubjergvej forventes at stå færdig i 2026 og anden fase nord for Daubjergvej forventes at stå færdig i 2029.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Ny udbudslov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i Jylland

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ungdomsboliger på et modent marked

Plejeboliger for 25 milliarder kr.